Hellere velfærd end skattelettelser.
Sådan lyder det klare budskab i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Avisen.dk.
I undersøgelsen er 1.020 danskere over 18 år blevet spurgt til, om de helst vil have, at pengene går til skattelettelser eller velfærd. Hele 71,8 pct. svarer, at pengene helst skal gå til velfærd. Kun 22,6 pct. vil foretrække, at pengene går til skattelettelser.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Professor: Folk får noget for pengene
Tirsdag - efter undersøgelsen blev gennemført - præsenterede Lars Løkke Rasmussen (V) ellers regeringens plan for, hvordan forretningen Danmark skal drives frem til 2025. Det var en plan, som blandt andet byder på skattelettelser i både bunden og toppen.
På Roskilde Universitet forsker professor Bent Greve i skat og velfærd. Han er ikke spor overrasket over, at så stor en del af danskerne hellere vil have velfærd end skattelettelser.
- Folk ved godt, at de får noget for pengene, når de betaler skat. Den seneste årrække har vi set mange ærgrelige historier, hvor der har manglet de nødvendige ressourcer, for eksempel på ældre- og sundhedsområdet. Det gør, at folk er mere villige til at betale skat, siger han.
Flere bakker op om velfærd
Svarene i Avisen.dk's undersøgelse stemmer samtidig overens med resultaterne i Det Danske Valgprojekt. Her har man fra 1993 og senest i 2015 løbende spurgt vælgerne, om de foretrækker lavere skatter eller forbedringer i den offentlige service.
Op gennem 1990'erne var danskerne delt midtover i spørgsmålet. Men i 2001 begyndte tilslutningen til bedre offentlig service at vokse og landede i 2015 på 68 procent. Blot 32 procent foretrak skattelettelser.
Hos Venstre har man begrundet lettelserne i skatten med, at de vil sparke gang i dansk økonomi. På den måde kommer der faktisk flere penge ud i sidste ende, er argumentationen. Men den køber professor Bent Greve ikke. Skattelettelserne gavner nemlig især højtlønnede, som ikke bruger penge på en måde, der for alvor sætter skub i økonomien, mener han.
- Nogen har bildt sig selv ind, at det skaber store dynamiske effekter, når man sænker skatten. Men de glemmer, at offentlige udgifter også er investeringer, som skaber vækst, siger han.
Venstre: Ingen velfærd uden vækst
I regeringspartiet Venstre giver man dog ikke meget for hverken undersøgelsen eller Bent Greves udlægning. Her insisterer man på, at der ikke kommer mere velfærd, før skatten bliver sænket, forklarer skatteordfører Louise Schack Elholm.
- Vi mener faktisk, at det ene er forudsætningen for det andet. Hvis ikke vi gør noget for at skabe vækst i samfundet, så er der slet ikke flere penge til velfærd, siger skatteordfører Louise Schack Elholm til Avisen.dk og fortsætter:
- Vi har ikke haft vækst siden 2008, og man har lavet alverdens krumspring for at få pengene til at række længere. Det er ikke lykkedes, og derfor er vi nødt til at få sat gang i væksten. Det gør vi blandt andet med skattelettelser, siger Louise Schack Elholm.
SF: Venstres tankegang holder ikke
I SF er man kritiske over for Venstres tankegang. En del af regeringens logik er ellers, at vi ved at sænke skatterne, fremrykke pensionsalderen og mindske overførselsindkomster kan få flere i arbejde. Arbejde, der giver flere skattekroner til velfærd. Men det tror SF's skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen ikke på vil virke.
- Det ville da være rigtig fint, hvis vi kunne få flere i arbejde. Men Venstres svar er alene, at når man hæver pensionsalderen og tager flere penge fra de arbejdsløse, så dumper der job ned fra himlen. Det tankegang er jeg meget kritisk over for, siger Lisbeth Bech Poulsen.