Langt de fleste danskere vil hellere have velfærd end skattelettelser for det økonomiske råderum.
To ud af tre danskere vil have velfærd frem for skattelettelser. Selv blandt blå bloks vælgere er der flertal for at bruge det såkaldte økonomiske råderum på velfærd, viser ny undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af voksne danskere.
Det skriver Ugebrevet A4.
Samtidig viser undersøgelsen, at der både blandt rød og blå bloks vælgere er klart flertal mod øget brugerbetaling. I den røde vælgergruppe er det 80 procent, der er helt eller overvejende imod mere brugerbetaling, mens det drejer sig om 56 procent blandt de blå vælgere.
Den massive modstand mod skattelettelser og det faktum, at modstanden nu også omfatter blå bloks vælgere, får professor i samfundsvidenskab på RUC Bent Greve til at spærre øjnene op.
- Opbakningen til skattelettelser er nu den laveste, vi har set i 20 år, og det er overraskende, at også blå bloks vælgere foretrækker mere velfærd, siger han.
Bent Greve mener, at holdningen i befolkningen kan være et udslag af, at mange har oplevet ikke at få den hjælp, de har brug for fra det offentlige. Ikke mindst som følge af det økonomiske pres, kommunerne har været under de senere år.
- Borgerne kan se nu, at de ikke får den service, de forventer. Det gælder blandt andet i ældreplejen, hvor der i den senere tid har været en del konkurser, og i folkeskolen, hvor vi har set diskussionerne om vilkårene for de ansatte og om, at hverdagen og inklusionen ikke fungerer, siger han.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og for Forhandlingsfællesskabet, som har bestilt undersøgelsen hos Epinion, mener, at snakken om skattelettelser nu må forstumme.
- Det er jo mærkeligt, at Christiansborg hele tiden diskuterer skattelettelser, når så mange i befolkningen hellere vil have mere velfærd, siger han.
På baggrund af undersøgelsen opfordrer Anders Bondo Christensen flertallet i Folketinget bestående af S, DF, SF, Enhedslisten og Radikale, som gik til valg på løfter om vækst i det offentlige forbrug og udvikling af velfærden, til at træde i karakter i de kommende økonomi- og finanslovforhandlinger.