Selv om Skat ikke har gennemført særlige kontrolindsatser for boligjobordningen siden 2012, så betyder det ikke, at man uhindret kan snyde på vægten, når man udfylder sin selvangivelse.
Det siger underdirektør Peter Jacobsen fra Skat.
- Der kan sagtens være borgere eller virksomheder, der er blevet taget ud til kontrol.
- Og hvis vi opdager uregelmæssigheder i den sammenhæng, så undersøger vi det jo nærmere ved at gå flere år tilbage og se, om der er et mønster, siger han.
Per Jacobsen ved ikke præcis hvor mange borgere, Skat har taget i at opgive forkerte tal i forbindelse med boligjobordningen.
Det har ikke været et særligt indsatsområde, og derfor er der ikke ført statistik.
På trods af en fejlprocent på 14 i de undersøgte private selvangivelser i kontrollen i 2012 har Skat vurderet, at man brugte kræfterne bedre på andre områder.
- Det har ikke været vores vurdering, at regelefterlevelsen har været så dårlig, at det krævede en yderligere indsats.
- Man skal også kigge på, om det er nogen, der har svindlet, eller om der er tale om småfejl, siger Per Jacobsen om Skats prioritering.
Han påpeger også, at Skats tast-selv-system i sig selv begrænser omfanget af misbrug.
- Hver enkelt borger kan maksimalt opgive 15.000 kroner på selvangivelsen og skal samtidig angive et gyldigt SE-nummer på den virksomhed, der har udført opgaven.
- Derfor er der en høj grad af selvkontrol. Og hvis der er indberettet arbejde for et større beløb, end der er opgivet moms for på et givent CVR-nummer, så stritter den jo i den risikosøgning, som vi laver, siger han.
Skat vil senere i år foretage en ny kontrolindsats af boligjobordningen, hvor man kigger på indberetningerne for 2016.
Resultaterne af den indsats vil indgå i fremtidige overvejelser om, hvor tæt man skal følge området fremover.
/ritzau/