En skalle fra en dement eller et spark i ryggen af en autist.
En praksisændring fra Erstatningsnævnet betyder nu, at omsorgsarbejdere, der bliver udsat for vold fra borgere, de er ansat til at pleje, skal melde alle voldelige episoder til politiet, hvis de vil gøre sig håb om at få erstatning. Også selvom gerningsmændene ofte ikke kan dømmes, og en anmeldelse både går ud over tilliden mellem borger og plejer, og giver politiet bunker af ekstraarbejde.
Men hvorfor har Erstatningsnævnet strammet reglerne?
Det skyldes blandt andet en stigning i antallet af sager uden politianmeldelse fra netop omsorgsarbejdere, siger Michael Lerche, der er landsdommer og formand for Erstatningsnævnet.
Han understreger, at nævnet blot følger loven, der netop kræver, at voldsepisoder bliver meldt til politiet efter senest 72 timer.
Hvorfor gik de ikke til politiet?
Loven giver imidlertid mulighed for at dispensere, for eksempel i sager, hvor der er pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager til, at en voldsepisode, der har givet personskade, ikke er meldt til politiet. Det var den dispensationsmulighed, der indtil for nyligt gjorde, at omsorgsarbejdere ikke nødvendigvis behøvede at politianmelde sagerne.
Det nye er, at Erstatningsnævnet kun vil give dispensation, hvis det kan dokumenteres, at der er pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager til den manglende politianmeldelse, forklarer Michael Lerche.
- Vi kunne konstatere, at der var en del sager, hvor der ikke var pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager til, at tilskadekomsten ikke var meldt til politiet. Så ændringen består i, at vi nu siger, at disse ansøgere skal kunne dokumentere, at der er sådanne årsager til, at de ikke har anmeldt sagerne, siger han til Avisen.dk.
At det er ubehageligt er ikke grund nok
Han kan ikke komme med eksempler på, hvad der vil være en legitim pædagogisk eller behandlingsmæssig årsag til ikke at gå til politiet.
Men det er ikke grund nok, at der er tale om et behandler-patient-forhold, siger han.
Så selvom en hjemmehjælper ikke har lyst til at politianmelde en dement plejehjemsbeboer, og en lærer ikke har lyst til at politianmelde et voldsomt barn, er det ikke en undskyldning.
- Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er ubehageligt at skulle politianmelde den person, man er ansat til at pleje. Men at det er ubehageligt er ikke nok til at give dispensation, siger Michael Lerche.
Vold skal være med vilje
Både socialpædagogernes fagforening og FOA, der organiserer flere hundrede tusinde danskere inden for social- og sundhedsområdet, har kritiseret praksisændringen.
Selv når episoderne politianmeldes, er der mange eksempler på, at omsorgsarbejderne ender uden erstatning, fordi spark, slag og overfald ofte ikke bliver vurderet som vold, hvis gerningsmanden ikke gør det med vilje - hvilket børn, mentalt retarderede eller psykotiske demente borgere jo ofte ikke gør.
Folk skubber jo også i toget
- Hvis en dement eller et skolebarn gør skade på en behandler, uden at det er forsætligt, altså typisk med vilje, er det normalt ikke en straffelovsovertrædelse, og så er man ikke berettiget til erstatning. Det vil man heller ikke være, hvis man for eksempel kommer til skade, fordi en anden passager skubber på vej ind i toget. Det afgørende er, om den anden havde forsætlig vilje til at begå en straffelovsovsovertrædelse, eller om det bare var en tankeløs handling eller et uheld, siger Michael Lerche fra Erstatningsnævnet.
Hvad tænker en dement mon på, når han sparker sosu'en
Men det kan vel være svært at afgøre, hvad der foregik i personens hoved?
- Ja, men det er derfor, man skal lade politiet undersøge sagerne.
Men for den, det går ud over, kan det jo være lige så traumatisk, uanset om det var med vilje eller ej?
- Det har du ret i, men det afgørende er, om det er en strafbar handling. Der er jo masser af hændelser, hvor folk kommer til skade, uden nogen har gjort noget strafbart, siger Michael Lerche til Avisen.dk.