Der bliver ikke fejet ekstra i skolegården på privatskolen eller plantet flere blomster på legepladsen i børnehaver, der er selvejende institutioner.
Den nyeste opgørelse viser, at mens 4.000 mennesker på 55 og derover får ret til et seniorjob det næste halve år, så er der stramme grænser for, hvad seniorjobberne overhovedet må lave.
De i snit 41 personer per kommune kan skabe en del trængsel i skolepedellernes kafferum og på rådhus og plejehjemmene.
"Vi rumler med en idé om at sende seniorjobberne ud på det private arbejdsmarked. Vi hører både fra fagforeninger og en del kommuner, der klynker over, at det er en belastning med så mange seniorjobbere," siger Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
I modsætning til fleksjobbere, ansatte i løntilskud og andre sociale tiltag på arbejdsmarkedet, så er loven om seniorjob lavet sådan, at de udelukkende må arbejde i kommunen.
Udelukket fra privat job
Men det er et problem, lyder klagerne fra Kommunernes Landsforening (KL). For der er ikke så mange job i kommunerne, lyder det.
Ikke engang når kommunen står for størstedelen af udgifterne til privatskoler og selvejende institutioner, må seniorjobberne arbejde der.
Man kan ifølge loven heller ikke skrive seniorjob ind i sociale klausuler, og dermed presse privatet firmaer til at tage dem med ved udlicitering.
Enhedslisten vil derfor nu præsentere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for et forslag, der skal gøre det muligt for kommunerne at sende seniorer ud i det private erhvervsliv. Og det vil arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Leif Lahn, gerne se på.
"Det lyder spændende, og vi vil gerne diskutere det nærmere. Men vi må se på, om der skulle være nogle skjulte udfordringer ved det," siger Leif Lahn.
Seniorjob skal ikke være attraktivt
Og alt tyder på, at forslaget kan få det svært i Folketinget. Loven om seniorjob er fra 2006, hvor de var en del af velfærdsreformen.
Arbejdsmarkedsordfører for venstre, Ulla Tørnæs, var med til at vedtage den dengang. Ifølge hende, det er nemlig helt overlagt, at loven kræver, at seniorjobbene skal være i kommunen.
"Det var helt klart meningen. Det har aldrig nogensinde været meningen af seniorjob skulle være en attraktiv ordning. Det er en mulighed for en begrænset gruppe. Sådan var det tænkt,” siger hun.
Lige meget om kommunerne får svært ved at placere flere ældre med koste uden at de øvrige borgerne falder over dem, så skal hverken seniorerne eller kommunerne vente hjælp fra Ulla Tørnæs.
"Sådan er det bare. Jeg vil ikke være med til at gøre den ordning attraktiv. Meningen er, at de skal ud på det ordinære arbejdsmarked," siger hun.
Først og fremmest skal de have almindeligt arbejde
Hun mener, at alle forsøg på at gøre seniorjob bedre, vil få kommunerne til at miste incitamentet til det, det virkelig handler om.
”Kommunerne skal først og fremmest forsøge alt for at få dem i ordinær beskæftigelse. Det er ikke meningen, de skal vente på, at de kan sende dem i seniorjob, ” siger Ulla Tørnæs.
De radikale var også med til at stemme ordningen igennem i 2006. Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq mener, at lovgivningen om seniorjob grundlæggende er god.
”Men det er klart, at hvis Kommunernes Landsforening har et ønske om mere fleksible rammer, fordi de oplever, det er svært at placere seniorjobberne, så vil vi gerne lytte,” siger han.
KL: Vi ved ikke hvor vi skal stoppe seniorerne hen
Det ønske kan nemt komme fra Michael Ziegler i Kommunernes Landsforening. Formanden for Løn- og Personaleudvalget har meget svært ved at se, hvad de skal gøre af så mange ældre.
"Det er virkelig mærkeligt, at man kan have et retskrav på et ordinært job fuldstændig uafhængigt af personens faglige og menneskelige kompetencer," siger han.
Han undrer sig over, at hverken regioner, staten eller det private er med til at løfte opgaven med seniorjob.
Han mener, det er særligt problematisk, at politikerne samtidig pisker kommunerne til at være mere og mere effektive, og straffer dem, når det ikke lykkes.
Seniorjob-ordningen giver ret til at få et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis du opbruger din dagpengeret mindre end 5 år før efterlønsalderen.
Retten gælder kun for dem, der er medlem af efterlønsordningen.
Seniorjob er blevet særlig attraktivt, fordi mange ældre står til at ryge ud af dagpengesystemet. For dem er alternativet til seniorjob kontanthjælp.