Se billederne: 1.500 mennesker slog fredsring om muslimer
1.500 mennesker slog lørdag en fredsring om Det Islamiske Trossamfund i København, der sidste weekend blev udsat for et brandattentat.
Avisen.dk's redaktion
Lørdag samlede mange københavnere sig om Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. De dannede tilsammen en halv kilometer lang fredsring om det muslimske samlingspunkt. Foto: Scanpix
Anledningen til fredsringen var et brandattentant begået mod Det Islamiske Trossamfund i søndags. Foto: Scanpix
I marts dannede over 1.000 mennesker også en fredsring i København. Dengang gik den rundt om den jødiske synagoge i Krystalgade for at mindes ofrene for terrorangrebet i februar. Foto: Scanpix
"Jeg håber, vi kan sende et signal om, at vi ikke ønsker et polariseret samfund. I hverdagen har man hele tiden fokus på forskellige befolkningsgrupper. Hvis du er arbejdsløs, så er du doven. Hvis du er muslim, så er du fremmed. Men vi er alle sammen forskellige fra hinanden, og det er det, vi prøver at fortælle, siger Niddal El-Jabri, der er den ene af de tre initiativtagere til fredsringen, til Ritzau. Foto: Scanpix
Da der var flest mennesker var 1.500 samlet ved Det Islamiske Trossamfund, oplyser Københavns Politi til Berlingske. Foto: Scanpix
Rona Naghizadeh, der er en af arrangørerne, mener, at det med fredsringen især er vigtigt at vise nydanske unge, at der er plads til alle i det danske samfund. "Igennem mit speciale har jeg talt med mange nydanske unge, som er trætte af, at der er meget fokus på negative ting omkring nydanskere. Derfor er det vigtigt, vi viser, at vi her i Danmark står sammen for et fredeligt land, hvor det ikke handler om folks etnicitet, siger den psykologistuderende Rona Naghizadeh til Ritzau. Foto: Scanpix
Se næste billeder