Tablets, telefoner og sociale medier er en indgroet del af børns liv.
Men selv om børn i dag er digitalt indfødte, stoler mange blindt på de personer, de møder online.
En ny undersøgelse fra Epinion og DR viser, at hvert andet barn i alderen 9-12 år sjældent eller aldrig tænker over, at det kan være en person, de slet ikke kender, som skriver til dem online.
Red Barnet guider her til, hvordan du som forælder taler med barnet om grooming, falske profiler og ubehagelige voksne.
1) Vær på forkant
Som det første skal du tale med barnet om, at man ikke skal dele personlige oplysninger på nettet, råder Jon K. Lange, som er seniorrådgiver hos Red Barnet og specialist i børns digitale liv.
- Man er nødt til at fortælle, at der kan være personer på nettet, som prøver at snyde dig til forskellige ting. Man skal ikke stole på alle, siger han.
Et typisk karakteristika ved grooming er, at den voksne bag forsøger at lokke oplysninger ud af barnet. Det kan være adresse, kontaktoplysninger og billeder.
- Så man skal fortælle sine børn, at man kun skal betro oplysninger om sig selv og sin familie til personer, man kender. Nye venner på nettet skal man ikke fortælle sådan noget, siger Jon K. Lange.
2) Snak ud fra barnets alder
Det er også vigtigt, at man tager snakken alderssvarende, råder Jon K. Lange. For det kan skræmme en otteårig at høre om pædofile voksne og falske profiler.
- Det er en balancegang. Der er nogle 8-9-årige, man godt kan fortælle noget meget håndgribeligt, og der er nogle, man ikke kan. Der må man som forælder stole på sin intuition, siger Jon K. Lange.
Et trick kan være, at du taler om den samme mekanisme, men ud fra en anden problemstilling.
Så i stedet for at tale om skumle voksne, som vil have nøgenbilleder, kan du tale om fremmede, som vil have passwords.
Det er også vigtigt, at du altid giver barnet en kattelem, hvis det går galt.
- Man skal sige til barnet, at hvis det oplever noget, som er uhyggeligt, ubehageligt eller mærkeligt, så kan det altid gå til mor og far, siger Jon K. Lange.
3) Vis interesse
Som en sidste ting råder Jon K. Lange til, at du løbende "banker på" til barnets digitale liv - uden at overvåge.
Det kan du gøre ved at spørge ind til, hvad barnet spiller, interesserer sig for eller bruger tiden på online.
- Jo mere man kan gøre det naturligt og løbende, jo mere fortæller barnet, siger Jon K. Lange.
- Det er ligesom, når børnene har venner på besøg, og man banker på værelset engang imellem og spørger, hvordan det går. Man signalerer, at man er der, tilføjer han.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/