Sådan håndterer du den fulde onkel
Cirka ti procent af alle mænd og knap syv procent af kvinderne i Danmark drikker så meget, at de befinder sig over højrisikogrænsen for alkoholindtag.(Modelfoto) Colourbox/Free
Undgå den anklagende tone, men fokusér på hvad personens adfærdsændring gør ved dig og ved andre, råder alkoholrådgivere.

Den fulde onkel.

De fleste kender klichéen om det familiemedlem, den ven eller bekendte, som snupper en sjus eller fem for meget.

Men en ting er at få en tår for meget. Noget andet er, hvis det sker igen og igen og eskalerer i ubehageligheder og i deciderede blackout.

Det er forskelligt, hvornår fagpersoner taler om et misbrug.

Men der er fysiske og psykiske pejlemærker, som indikerer det, fortæller psykolog Dorte Sund From, specialist i klinisk børnepsykologi hos TUBA, som tilbyder rådgivning og terapi til unge, som er børn af alkoholmisbrugere.

- Nogle kalder det et misbrug, når der er fysiske abstinenser. Andre når Sundhedsstyrelsens anbefalinger overskrides. Andre igen, når man drikker for at klare bestemte situationer.

- Men allerede når indtaget ødelægger og forstyrrer evnen til at være forudsigelig og nærværende over for andre, har man et problem, fastslår Dorte Sund From.

Hos Dansk Misbrugsbehandling beskriver man det for kontroltabs-drikkeri, når man ikke opfanger, at man har passeret grænsen, før den er langt overskredet.

- Nogle bliver ubehagelige, upassende og pinlige og vågner næste dag kede af det og skamfulde efter et blackout. Men tiden går, følelsen ryger i baggrunden, og så sker så sker igen måneden efter, siger Søren Skensved.

Kontroltabs-drikkere er meget svære at nå ind til. Mange forbinder alkoholproblemer med dagligt drikkeri og vil blive enormt stødt, hvis de konfronteres, forklarer Søren Skensved.

Men vi skal ikke være berøringsangste, mener Dorte Sund From.

- Vi har en kultur, hvor vi er bange for at krænke og gå for tæt på. Men det behøver man faktisk heller ikke her, siger hun og tilføjer:

- Man kan nøjes med konkret at sige, hvad der har været ens gentagne oplevelser efter festlige begivenheder, hvor det er eskaleret igen og igen.

Det er de færreste, der rent faktisk er interesserede i at blamere sig selv og gøre andre kede af det, forklarer hun.

Det er også okay at melde ud, at hvis vedkommende skal med til fest næste gang, så skal der skrues gevaldigt ned.

- Det er fint at ringe eller skrive næste dag, hvis man kan gøre det i en omsorgsfuld tone. Så er der også større chance for at komme igennem og spørge, hvorfor det stak af.

Vågner man selv med moralske tømmermænd, så er det aldrig for sent at række ud, tilføjer Dorte Sund From.

- Man skal ikke glemme episoden, hvis man er gået over stregen. En undskyld kan betyde meget for dem, det er gået ud over, siger hun.

/ritzau fokus/

Af Grith Larsen/ritzau fokus/