Det er ikke nemt at være LO for tiden.
Medlemmerne siver, og de unge har mindre travlt med at melde sig under fanerne end tidligere. LOs formand, Harald Børsting, mener løsningen er, at genfortælle 'den store fortælling om sammenholdet, og hvad det har givet.'
Kan det lade sig gøre? Avisen.dk har spurgt to fremtrædende reklamefolk.
Ja, men det bliver ikke nogen nem opgave mener Christian Have, der er kreativ direktør i Have Kommunikation.
LO virker stivnet
Det kan nemlig godt lade sig gøre at sælge fællesskab, men det kræver en historie, der er vedkommende, hvor vi er i dag. Det gælder især, hvis man vil fange de unge.
”Der ligger en kæmpe udfordring i at kunne adressere den målgruppe. Jeg tror, man bliver nødt til at se på, hvordan folk ændrer deres måde at opfatte fællesskabet på. Og så skal man kunne finde dem på deres egne platforme,” siger Christian Have.
Hans kollega, reklamemanden Frederik Preisler, der er direktør i reklamebureauet Mensch, er sådan set enig. Opgaven kan lykkes.
[pagebreak]
Men der skal være til end større reklamekampagner.
”De virker stivnet i en retorik og en selvopfattelse. Du kan ikke lave en reklame for et utidssvarende produkt, der ikke er blevet støvet af i 25 år. Det lyder så floskuløst, at man skal genopfinde kernen i det man laver, men det er helt nødvendigt,” siger Frederik Preisler.
Opdateret til 2011
Christian Have mener, at Harald Børsting har ret et stykke af vejen, når han taler om den store fortælling.
”Mange ved ikke, hvorfor fællesskabet er vigtigt, så det giver god mening at fortælle historien igen. Men det kræver den er opdateret til 2011,” siger Christian Have.
Det er når det kommer til hvordan historien skal fortælles udfordringerne vokser. Christian have peger på fire punkter, der er afgørende, hvis man skal have fat i de unge, lavtuddannede. For det første drejer det sig om måden, man taler på.
”Det skal være i øjenhøjde. Jeg tror ikke, det sprog fagbevægelsen taler i dag rammer de unge lavtuddannede. Måske skal man finde nye ord for en fagforening,” siger Christian Have.
Plads til begejstring
For det andet peger han på, at fagbevægelsen tit virker støvet.
”Der er brug for at tilføre noget vitalitet og begejstring. Det handler om at fortælle historien, der handler om, hvad man kan – og ikke hvem man er i mod,” siger Christian Have.
[pagebreak]
For det tredje mener han, at der er brug for nogen der ligner de unge selv til at få budskabet ud.
”Det er ret væsentligt, at det er nogen de unge kan identificere sig med. Det handler om, at få nogen der selv er i målgruppen til at præsentere produktet for andre,” siger Christian Have.
Prisen er vigtig
Sidst men ikke mindst, kommer vi ikke udenom prisen.
”Prisen er et meget vigtigt parameter i dag – og det vil det være de næste 8-10 år frem. Vi må nok indse, at det vi har kaldt en finansiel krise nok snarere er en permanent tilstand,” siger Christian Have.
De unges egen måde at organisere sig på for eksempel sociale netværk spiller også en rolle for, hvordan man som fagforening kan tale med dem.
”Det er jo sådan med de sociale netværk, at hvis du ikke føler egen stemme, så vil du ikke være med,” siger Christian Have.
Junior-LO
Derfor mener han også, man bør kigge på, om dem man gerne vil have fat i forstår strukturen i fagbevægelsen.
”Man kunne jo overveje et junior-LO. Det er nogle gange en god løsning, at splitte tingene op, så man kan beholde det gamle som nogle føler sig glade for og trygge ved, mens man samtidig åbner op for nye målgrupper,” siger Christian Have.
Ud i moradset
Frederik Preisler fra reklamebureauet Mensch, har især hæftet sig ved at Harald Børsting under formandsvalgkampen i LO slog på, at han kunne slå de gule fagforeninger.
[pagebreak]
”Det er interessant, at han starter med det udgangspunkt. Det er helt spekulativt – men måske er det i virkeligheden det strategiske sigte, der har ført dem ud i moradset,” siger Frederik Preisler.
Derfor mener han da også, Harald Børstings store fortælling er mere gangbar end kampen mod de gule.
”Problemet er at det tog er kørt for længe siden. Måske hvis den var fortalt for 20 år siden. I dag er det at skue tilbage og måske noget ansvarsforflygtigelse, fordi fællesskab kommer til at stå i modsætning til at vise lederskab. Fagforeningerne burde udvise lederskab ved at genopfinde sig selv,” siger Frederik Preisler.
Blevet ved ordene
Det har fagbevægelsen talt om i mange år, men det er blevet ved ordene mener Frederik Preisler.
”Men de kan ikke bare sende samme kamel rundt i manegen igen. De er nødt til at sætte handling bag. De er nødt til at spørge sig selv, hvordan bliver vi et bud på fremtiden,” siger Frederik Preisler.
[pagebreak]
Han mener, at fagbevægelsen ligesom andre virksomheder og organisationer, der når en vis alder, er de nødt til at se på deres egen eksistens berettigelse. Det kan gøre ondt. Særligt hvis man opdager, at tiden er løbet fra en.
Åbn op, LO
Endelig peger Frederik Preisler også på, at fagbevægelsen har haft en tendens til at lukke sig om sig selv.
”Fagforeningerne har måske talt for meget med sig selv. Selvopfattelsen er meget, at vi har jo vores egne medier. Vi bliver jo læst. Men det er dyrt kun at kommunikere internt,” siger Frederik Preisler.
Han mener den store fokus indadtil dels betyder, at man kun taler til dem, der i forvejen er med. Dels, at man let glemmer alle dem, der ikke er.