På job i genbrugs-uniform

Så beskidt bliver en hundefører på jobbet

Hundesavl og beskidte poter. Hundefører Niels Brohm er skeptisk over for de besparelser, der har ramt politiets uniformsordning.

Hundesavl og beskidte poter er en del af pakken, når du arbejder som hundefører i politiet, og det gør Niels Brohm.

"Du er tit nede at ligge i skovbunden, så når du kommer hjem, er din uniform grøn af alger til langt op ad nakken," forklarer han.

Niels Brohm træner sin sorte schæfer, Pinot Noir, små to timer om dagen. Den et-årige hundehvalp skal bl.a. lære at passificere en demonstrant, men det er ikke dens skarpe tænder, der slider mest på uniformen.

Se også: Klædt af til skindet: Betjente uden undertøj

"Det er vaskemaskinen," kommer det tørt fra Niels Brohm, der er tillidsmand for de midt- og vestjyske hundeførere.

I minusgrader uden underbukser

Han er en af mange betjente, der er kommet på barrikaderne, efter at Rigspolitiet har meldt ud, at der skal spares 14 millioner kroner årligt på uniformsordningen.

Se også: Discount: Betjente må gå i aflagte uniformer

"Uniformen er mit arbejdsredskab. Derfor virker det lidt paradoksalt, at jeg skal gå rundt med min hund i minusgrader uden termoundertøj, mens jeg forsøger at sikre, at en forvirret dement ikke fryser ihjel i en grøft," siger Niels Brohm.

Fremover kan betjente ikke få udleveret strømper, termoundertøj og t-shirts. Bukser og skjorter er også skåret ned til et minimum, der ikke matcher hundeførernes behov.

Ifølge Politiets Hundeførerforening bruger en hundefører typisk fire par bukser og to jakker i løbet af en uge. Fremover får Niels Brohm to par bukser om året.

"Vores job er bare mere beskidt. Det kan selv en elev i børnehaveklassen regne ud," siger han.

Autonome betjente med elefanthuer på

Tillidsmanden frygter, at reglerne bliver så firkantede, at hundeførerne bliver autonome.

"Under COP15 var det så hundekoldt, at vores chef købte elefanthuer til os. Jeg kan sagtens se for mig, at vi selv begynder at købe grej, der ser mere eller mindre håbløst ud," siger han.

Se også: 'Betjente skal ikke rende rundt i bar røv'

Som hundefører følger du efter din hund, når den trænger igennem et tæt brombærkrat, og når den zigzagger imellem mudderhuller. Du skal være klar til at lægge gerningsmanden i håndjern.

Niels Brohm mener, at præcis den omstændighed er en anden god grund til, at ledelsen skal genoverveje sparekravene.

"Der skal ikke ret meget til, før uniformen griber fat i en gren og giver betjenten en arbejdsskade. Og jeg er altså ikke sikker på, at han kan få en erstatning, hvis den skyldige del af uniformen ikke er godkendt højere oppe," siger dem erfarne hundefører.

Se også: Ekspert: Det gør ondt at skære i uniformer

Hvad man betaler for

Niels Brohm erkender, at politiet har været en forkælet faggruppe, men som han siger:

"Man skal så bare holde sig for øje, at man får, hvad man betaler for."

Politihunde

Danske politihunde er inddelt i tre grupper:

 

Gruppe 1 er de mest rutinerede hunde. Hundene i denne gruppe bruges især på gerningssteder efter alvorlige forbrydelser, hvor de bl.a. søger efter blod, spyt og sæd.

 

Gruppe 2 er basis-hundene. De må løse alle opgaver på nær søgning efter alvorlige forbrydelser. De må altså komme med på patrulje, søge efter gerningsmænd og gerningsvåben og lave eftersøgninger.

 

Gruppe 3 er nybegyndere som Niels Brohms hvalp. De må bruges på patruljer, men ikke til eftersøgninger som f.eks. efter den nordjyske dreng Holger, der blev væk i marts 2011.

 

Kilde: politi.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.