"Det er ikke, fordi de er uegnede."
Sådan lyder det nu fra ledelsen i Rigspolitiet, der vil fjerne et helt lag af mellemledere for at effektivisere.
Effektiviseringen møder hård kritik fra Politiforbundet og en række lokale tillidsmænd, fordi den såkaldte lederreform har gjort de, der er i farezonen, utrygge om deres fremtidige løn, pension og arbejdsopgaver.
Ifølge formanden for Vestegnens Politiforeningen kan en degradering i værste fald koste en mellemleder 55.000 kroner på den årlige løncheck.
Reformen risikerer desuden at forpeste arbejdsmiljøet, advarer formanden for Fyns Politiforening.
En mere professionel ledelse
Avisen.dk har spurgt Anne Erlandsen, chef i Rigspolitiets Koncern HR om baggrunden for reformen, der ifølge Politiforbundet lægger hårdt pres på 600 mellemledere i politiet:
"Det er aldrig rimeligt, at der er folk, der går rundt med ondt i maven. Det er naturligt, at der er usikkerhed hos den enkelte."
Hvad er baggrunden for lederreformen?
"Vi vil gerne være bedre rustet til fremtiden ved blandt andet at lave en mere professionel ledelse. Der har været flere interne og eksterne rapporter, der viser, at det kunne være en god idé at kigge på, hvordan vi er organiseret rent ledelsemæssigt. Der er blevet peget på, at for mange ledere gør det svært at træffe hurtige og rigtige beslutninger."
Har ledelsen været uprofessionel hidtil?
"Nej. Man kan altid kigge på, om man kan gøre tingene bedre. Det vi gerne vil forsøge at forbedre, det er, at lederne skal blive mere coachende og blive bedre til at styre tingene i den rigtige retning."
"Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er en sparereform. Det handler heller ikke om, at vi vil skille os af med ledere, der er uegnede."
Fra mellemleder til menig
Rigspolitiet har gennemført to forsøg i to kredse - Nordsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Forsøgene er også blevet fulgt af Politiforbundet.
Det er på basis af de to forsøg, at Rigspolitiet nu tager fat i ledelsen, så den bliver mere effektiv.
"I fremtiden vil vi ikke længere have vores vicepolitikommissær-lag. De skal ikke allesammen fjernes. Det lag skal smeltes sammen med politikommisær-laget, så der bliver et lag mindre."
Der er cirka 600 vicepolitikommissærer i dansk politi.
Hvad skal de så lave - dem, der ikke skal smeltes sammen med politikommissærerne?
"Vi skal ind og lave en individuel bedømmelse af den enkeltes kompetencer."
Er der mellemledere, der skal være menige betjente?
"Det kan jeg ikke udelukke."
Hvor meget skal de gå ned i løn?
"Det kan jeg ikke udtale mig om. Vi har lige nu nogle forhandlinger i gang med Politiforbundet om eventuelle overgangsordninger. Vi vil gerne sikre en ordentlig behandling af dem, der ikke skal være mellemledere længere."
Kan du afvise, at en vicepolitikommissær i værste fald kan komme til at gå 55.000 ned i løn om året?
"Det kan jeg slet ikke komme ind på."
"Reformen skal jo styres"
Rigspolitiet mener selv, at lederreformen er håndteret på en god måde.
"Det, vi gerne har villet, er at informere så hurtigt som muligt og give klare udmeldinger, når vi kan. Jeg ved godt, at det som mange gerne vil have svar på - nemlig hvad betyder det her helt konkret for mig? - det kan vi ikke give dem."
Hvornår kan de, der er i farezonen, forvente klarhed om deres fremtid?
"I september går vi i gang med en bemandingsproces. En proces, der tidligst er afsluttet i foråret 2014."
Processen bliver kritiseret for at være både topstyret og lukket. Hvad er din reaktion på den kritik?
"Vi har prøvet at gøre det så åbent som muligt blandt andet med forsøgene i de to politikredse, men reformen skal jo også styres et sted fra."