Regeringen har skelet til den omfattende renovering af Gellerup-planen i Aarhus i sin plan for at bekæmpe parallelsamfund. Planen tager fat det rigtige sted.
Det mener den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.
- Generelt har man fat i en fuldstændig afgørende samfundsmæssig udfordring. Der er noget, vi arbejder målrettet med. Man har hentet inspiration i det arbejde, vi i Aarhus har lavet i Gellerup, med omdannelse af et udsat boligområde, siger Jacob Bundsgaard.
Han havde gerne set regeringen placere flere penge på bordet end den ene milliard kroner, som flyttes fra bloktilskuddet til kommuner, som får flere unge til at tale dansk og flere voksne i job.
- Det er lidt at fodre hunden med sin egen hale, mener Jacob Bundsgaard.
Han frygter ikke, at beboerne i ghettoer reagerer negativt, når kriminalitet dér straffes hårdere end andre steder. Eller folk på kontanthjælp ryger ned på lavere integrationsydelse, når de flytter ind.
- Er man i beskæftigelse eller uddannelse, så har man allerede forret til en bolig i de udsatte områder i Aarhus og andre steder i landet, siger Jacob Bundsgaard.
Regeringen vil 2019-2026 bruge 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden for alment byggeri til at renovere og nedrive ghettoer. Det sker allerede i Gellerup-planen, hvor private bygherrer skal ind, påpeger borgmesteren.
- Det er helt afgørende, at man får forskellige ejer- og boligformer ind i udsatte boligområder. En af udfordringerne er, at man kun har én type boliger. Så det er den rigtige vej at gå, siger Jacob Bundsgaard.
Odense går samme vej som Aarhus med ghettoen Vollsmose, som skal renoveres.
Det siger S-borgmester Peter Rahbæk Juel, der roser regeringens plan.
- Der er gode takter. I Odense har vi en klar plan for infrastrukturen i Vollsmose. Vi skal forhandle, hvordan vi kan lave en strategisk nedrivning af dele, som er udfordret, siger Peter Rahbæk Juel.
Han er enig med regeringen i, at småbørn skal i institution, så de lærer dansk. Odenses borgmester er ligesom sin partifælle fra Aarhus bekymret over, om kommunerne står med regningen.
- Det bekymrer mig lidt, at regeringen ikke lægger finansiering ind. Det betyder nok, at kommunerne skal betale, siger Peter Rahbæk Juel.
/ritzau/