Der står en del au pair-værelser tomme i Nordsjælland og andre områder, hvor mange familier får hjælp til husholdningen fra en udenlansk au pair.
Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at 2.200 udlændinge sidste år fik tilladelse til at opholde sig i Danmark som au pair. Lige før krisens slog igennem i 2008 fik knap 3.000 en tilladelse – et fald på 25 procent færre.
Og krisen er netop hovedårsagen til faldet, vurderer Helle Stenum, som forsker i migration ved RUC har beskæftiget sig indgående med au pair-ordningen.
”Krisen er den mest nærliggende forklaring på faldet. Der er ikke noget, der tyder på, at ønsket om at flytte sig efter arbejde er blevet mindre,” siger hun.
Flere krav og attester
Antallet af au pair er faldet kraftigt gennem de seneste år, men tallene skal tages med det forbehold, at ordningen løbende er blevet ændret.
Fra 2011 kan au pair'erne opholde sig et halvt år længere i Danmark end tidligere, mens ændringerne fra 2010 betyder, at de skal opfylde flere krav og fremvise flere attester.
Blandt ændringerne er også, at au pair ikke må være gift, samlevende eller have børn. Hos FOA, der har hjulpet au pair'erne med at organisere deres faglige klub, er forbundssekretær Jakob Bang meget lidt begejstret for de ændringer.
”Det er den forkerte løsning. Det er gjort som endnu et forsøg på at camouflere, at der er tale om arbejdskraft og ikke kulturel udveksling,” siger han.
Skridt i den forkerte retning
Jakob Bang mener, at der var fornuftige ændringer med i pakken som sikkerhed for hjemrejse, men mener samlet set pakken er et skridt i den forkerte retning.
”Der er tilsyneladende et behov hos nogle danske børnefamilier, men ordningen bør samtidig gavne au pair'erne. Man må acceptere, at au pair'ene kommer her for at arbejde. Derfor bør ordningen også tilnærmes til det normale arbejdsmarked,” siger han.[pagebreak]
Det betyder oversat til dansk, at de skal have mere i løn end de omkring 3.000 kroner, de får i løn om måneden. Oveni lønnen kommer der dog kost og logi, returbillet til hjemlandet og forsikringer under opholdet, som den danske familie er forpligtet sig til at betale.
Ud over at skulle være ugifte og have bestået folkeskolen, skal de kommende au pairs blandt andet også have en sundhedsattest.
De strammere regler er blandt årsagerne til faldet i antallet af au pair tilladelser, mener Rozvi Alberto. Hun er au pair-rådgiver ved Kirkernes Integrationstjeneste.
”Jeg tror, det er en af de væsentligste årsager. Det er blevet sværere at komme til Danmark,” siger hun.
Værtsfamilier mærker kritisk omtale
Derudover peger hun også på den økonomiske krise som årsag til de senere års fald.
”Krisen har ramt mange mennesker og også værtsfamilierne har mærket den,” siger hun.
Ud over økonomi og ændrede regler kan den store omtale af au pair-ordningen også have medvirket til at gøre den mindre attraktiv, mener forsker Helle Stenum.
”Man risikerer i højere grad at skulle stå til ansvar for sin brug af ordningen end for bare 5 år siden – hvor det mere blev opfattet som en privatsag,” siger hun.
Samtidig peger hun på, at au pair'er selv trådt frem i den offentlige debat og har fortalt, at de er her for at arbejde.
”Når de selv siger, de er her for at tjene penge, så bliver det sværere at argumentere for, at der er tale om kulturel udveksling. Og hvis vi er enige om, at det er arbejde, så er det jo ikke en løn, vi ville byde danske unge,” siger Helle Stenum.
Au pair er fransk og betyder ”på lige fod.” Den oprindelige tanke er, at en au pair skal være med i familien på lige fod med dens øvrige medlemmer.
Men ordningen er kommet under hård beskydning for reelt at være en ordning, der tillader import af billig arbejdskraft og legitimerer langt dårligere løn- og arbejdsforhold end vi ellers normalt accepterer i Danmark.
En au pair få omkring 3.000 kroner i løn om måneden. Oveni lønnen kommer der dog kost og logi, returbillet til hjemlandet og forsikringer under opholdet, som den danske familie er forpligtet sig til at betale.