"Jeg tager mig af andres børn - uden at vide, om nogen tager sig af mine børn."
29-årige "Charlotte" trækker tæppet tættere om sig. Egentlig hedder hun slet ikke Charlotte - men hun tør ikke få sit rigtige navn frem. Anonymiteten er hendes sikkerhed.
"Kan du ikke kalde mig Charlotte? Det er sådan et smukt navn," spørger hun.
To år siden hun så sine børn
Vi sidder på en altan i den nordvestlige del af København.
"Charlotte" har fri og er på besøg hos en veninde. Normalt bor hun hos en familie i den anden ende af København og arbejder som au pair. Det er en god familie - men sådan har det ikke altid været.
"Charlotte" er på sin fjerde familie på de knapt to år, der er gået, siden hun i 2008 kom til Danmark. Det er samtidig knap to år siden, hun forlod sin hjemby i Filippinerne og knap to år siden, hun har set sine tre børn.
Mine børn har kun mig
"Det, jeg gør her, er et offer, jeg bringer for mine børn. De har kun mig, der er ingen andre til at hjælpe dem."
Tårerne triller stille ned af "Charlottes" kinder. Hun er lille og spinkel, det mørke hår er samlet i en hestehale, hun har ikke meget makeup på, kun lidt mascara, og hættetrøjen er varm og rummelig. Øjnene lyser op i glimt, men slukkes også som nu.
"Jeg savner min lille pige. Hun hedder Charlotte."
"Når jeg taler med mine børn, spørger de mig hele tiden: Hvornår kommer du hjem, mor? Så svarer jeg "snart"."
Vidste jeg skulle ud
"Charlotte" var kun tyve, da hun mødte den mand, der blev far til hendes tre børn, som i dag er 5, 6 og 8 år. De flyttede sammen, men blev aldrig gift og fik heller ingen uddannelse, selvom de begge har taget High School. De var fra fattige familier, der var ingen penge.
"Charlotte" blev hurtigt klar over, at hun skulle rejse ud for at tjene penge - manden beskriver hun som 'useless' - nytteløs - og sommeren 2008, hvor datteren Charlotte var tre år, lånte hun penge af to tanter til at komme ud. Børnene blev hos deres far.
Betalte bestikkelse
Først skulle hun bestikke sig ud af Filippinerne - næste stop var at købe sig en plads i et agentur, som formidler hushjælp, 'domestic helpers'.
Det var her, hun mødte en dansk familie, der var udstationeret i Østen og som søgte en hushjælp. Valget faldt på "Charlotte", som efter kort tid fik at vide, at hun skulle med til Danmark.
Danmark sagde hende ikke så meget - hun vidste, at det var det land i verden, hvor man betaler den højeste skat - men hun vidste, at det lå i Europa.
Europa? Whauu!
"Jeg troede ikke mine egne øren, da de sagde, at de ville tage mig med til Europa. Europa! Jeg havde bedt til at få en chance for at komme til Europa - det var min drøm."
Drømmen blev til virkelighed - men virkeligheden blev ingen drøm.
>> Læs videre her >>