Der er luft i dansk økonomi til en saltvandsindsprøjtning til gavn for beskæftigelsen.
Sådan lød det mandag fra de normalt så mådeholdne Økonomiske Vismænd.
Med andre ord åbnede vismændene en ladeport for, at regeringen låner milliarder af kroner for at sætte skub i det økonomiske opsving, der formentlig er regeringens bedste chance for et genvalg.
Men nej tak, ellers tak.
Regeringens topfigurer, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) samt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), har ugen igennem skudt alle tanker om løsere tøjler i finanspolitikken til gavn for de ledige ned med et brag.
"Der er meget stor behov for, at vi ikke går ind på en slingekurs," sagde statsministeren, og pegede på frygten for rentestigninger som hovedargument.
Fra Margethe Vestager lød parolen:
"Danmark skal holde kursen. Vi får ikke Danmark på ret køl ved at lade det offentlige underskud vokse."
Spillet med støttepartiet
Fra regeringspartierne lyder dog samtidig anderledes imødekommende toner i forhold til at puste ekstra liv i det - måske - spirende opsving.
Over for Avisen.dk fortæller kilder i regeringspartierne på Christiansborg, at de forsigtige toner fra regeringstoppen i høj grad afspejler, at spillet om den kommende finanslov allerede er i fuld gang.
Det vil nemlig ikke være klogt allerede nu at vise Enhedslisten, at der er adskillige nye milliarder i spil. Det vil, lyder det, skrue forventningerne hos støttepartiet urealistisk højt i vejret.
Hvis regeringen skal gennemføre initiativer, som kan mærkes i danskernes hverdag, så er finansloven 2014 en af de sidste chancer inden folketingsvalget, der skal afholdes senest efteråret 2015.
Derfor er der allerede en kamp i gang mellem regeringen og Enhedslisten om, hvem der skal fremstå som den glade giver af økonomiske håndsrækninger til danskerne.
Efter en benhård start på regeringens liv med talrige reformer, der har gjort ondt ikke mindst på regeringens egne vælgere, forventes det, at det i anden halvdel af Thornnings valgperiode er tid til at gennemføre politik, der letter hverdagen for hr. og fru. Hansen.
Reel tvivl på Vismænds anbefaling
I regeringenstoppen findes også en reel tvivl om, hvorvidt statskassen kan holde til at låne yderligere milliarder til jobskabelse og velfærd.
Når regeringspartierne således forsvarer den udprægede europæiske økonomisk forsigtighed - i ugens løb døbt Maude Varnæs-doktrinen af direktøren for centrum-venstre tænketanken Cevea, Kristian Weise - så skyldes det også en frygt for, at den internationale økonomi tager endnu et dyk.
I så fald bliver dansk økonomi sat yderligere på stand-by og Danmark risikerer, som det skete i 2010, for anden gang at modtage en reprimande fra Bruxelles i form af en såkaldt EU-henstilling.
Det ville om noget være dårligt nyt for statskassen og dansk økonomi, men også for regeringens muligheder at fremstå som de bedste til at forvalte landets finanser i en kommende valgkamp.
Internt magtspil
Endelig skal det ikke overses, at der som så mange gange tidligere foregår en armlægning blandt regeringspartierne.
Især SF synes villige til at skrue på alle økonomiske haner for at puste liv i såvel lediges muligheder for at finde job som partiets skrantende vælgertilslutning.
SF's elastikmelding i disse dage er, at regeringen skal "udfylde Danmarks økonomiske råderum".
Den formulering åbner for, at der - trods de bombastiske meldinger fra Thorning og Vestager - internt kan forhandles en løsning, hvor regeringen beslutter, at 'nu er det tid til at handle'.
Det kan således meget vel ske, at der under efterårets finanslovsforhandlinger findes penge til eksempelvis investeringer i energirenovering og deraf følgende nye grønne job, som Enhedslisten kalder på.
Eller, som anbefalet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, sker en udvidelse af skatterabatten for virksomheder, som investerer i nye maskiner eller udstyr.