På Sprogcenter Midt i Horsens havde 17 nye dansklærere deres første arbejdsdag 1. august. Allerede nu er der fem nye stillingsopslag, hvor sprogcentret søger undervisere til at lære flygtninge og udenlandske arbejdstagere dansk.
På mindre end et år har Sprogcenter Midt ansat 40 nye lærere, fortæller centerchef Lene Glyngø.
- Det går stærkt, og vi ansætter nærmest lærere i bundter. Når vi oplever en stor vækst i antallet af kursister, især flygtninge, må vi ud og finde mange nye lærere for at kunne tilbyde tilstrækkeligt med kurser, siger Lene Glyngø.
Det er ikke kun Sprogcenter Midt, der dækker fem jyske kommuner, som for øjeblikket har travlt med at ansætte dansklærere. Udviklingen gælder i hele landet, melder sproglærernes brancheorganisation.
Holstebro, Skive og Thisted på lærerjagt
På Sprogcenter Holstebro søger man således lige nu en håndfuld sproglærere til at undervise flygtninge i dansk.
I Skive er der to ledige lærerstillinger på Limfjordsbyens sprogcenter.
I København, Thisted og Furesø er der også ledige underviserjob på byens sprogcentre. For blot at nævne nogle stykker.
Formanden for brancheforeningen De Danske Sprogcentre Poul Neergaard, der også er leder af Københavns Sprogcenter, fortæller, at lærerstaben i år udvides betragteligt på langt hovedparten af Danmarks mere end 50 sprogcentre.
- Flygtningestrømmene betyder flere kursister og dermed også behov for flere lærerkræfter, siger han.
Vækst giver ekstra arbejde på sprogskolerne
Men Poul Neergaard pointerer, at flygtningene langt fra kan forklare alle nye stillingsopslag på sprogskolerne. Internationaliseringen og væksten betyder også noget.
- Når der er gang i hjulene, mærker vi det omgående. På sprogcentrene kan vi jo direkte måle væksten i Danmark forstået på den måde, at vi får flere tilrejsende udlændinge, der kommer for at arbejde, siger han.
Poul Neergaard peger på, at også et stigende antal studerende fra blandt andet asiatiske lande tager dansk-kurser. I det hele taget betyder internationaliseringen og arbejdskraftens frie bevægelighed, at langt flere udlændinge søger dansk-kurser for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet.
Polakker, syrere og filippinere på skolebænken
Det bekræfter forstander på Sprogcenter Furesø i Nordsjælland, Hanne Merete Jensen, der også er ved at ansætte en ekstra dansklærer.
- Så længe der er fri bevægelighed af arbejdskraften i Europa og store flygtningestrømme, vil der være en stor efterspørgsel på sproglærere. Vi kan også mærke, at der lige nu er tryk på alle steder, og derfor er ikke så stor rotation mellem de ansatte på sprogcentrene, og vi må rekruttere lærere udefra, siger hun.
På sprogcentret i Furesø undervises hver uge godt 300 kursister fordelt på 50 forskellige nationaliteter. Der er flest polske arbejdstagere og syriske flygtninge samt filippinske au pair piger.
Langt mellem de arbejdsløse dansk-lærere
Ifølge formanden for de danske sprogcentre Poul Neergaard arbejder tæt på 3.000 lærere på de danske sprogcentre. Af dem er knap 1.400 organiseret i Uddannelsesforbundet, hvor de har en sektion for lærere i dansk som andetsprog. Sektionens formand, Anna Konstantelos Birke, fortæller, at der er rift om lærerne, og at de hver måned får nye medlemmer.
- Der er stort set ikke en arbejdsløs dansklærer. De er virkelig efterspurgte, konstaterer Anna Konstantelos Birke.
Som sproglærer for flygtninge skal du være psykisk robust
Hun tilføjer, at langt de fleste lærere på sprogcentrene elsker deres arbejde, men at der også er store udfordringer.
- Som sproglærer for flygtninge skal du være psykisk robust, for du kommer så tæt på mistrivsel og folks personlige problemer, at det uundgåeligt vil påvirke dig, siger hun.
Derudover pointerer hun, at man som sproglærer også siger ja til aftenarbejde og meget skæve arbejdstider. Mange sproghold ligger nemlig i aftentimerne, så kursisterne i dagtimerne kan passe et arbejde.
Ifølge flere forstandere på sprogcentrene har det hidtil været relativt nemt at finde kvalificerede lærere til at undervise i dansk. Men med øgede krav til lærerne om bestemte uddannelser kombineret med den store efterspørgsel begynder det nu at spidse til i nogle områder.
Chef for Sprogcenter Midt i Horsens Lene Glyngø pointerer, at de hidtil har kunnet skaffe kvalificeret arbejdskraft, fordi de fem kommuner ligger tæt på Aarhus Universitet og derfor har været begunstiget af ansøgninger fra mange nyuddannede humanister.
Nu er vi ved at have tømt området
Derudover har Sprogcentret i Horsens haft held til at trække nogle dygtige folkeskolelærere over i sprogcentret, og i jagten på nye lærere annoncerer de lige nu i fagbladet Folkeskolen.
- Indtil nu har vi ikke haft store kvaler med at rekruttere kvalificerede lærere, men vi kan godt mærke, at vi er ved at have tømt området for virkelig kvalificerede lærere. Derfor har vi også haft en snak med vores kommuner, om vi kan udskyde starten på nogle hold, reducere timetallet eller øge antallet af kursister på holdene, siger hun.
Ifølge Lene Glyngø er de ligesom andre sprogcentre nødt til at finde løsninger, så det ikke går ud over kvaliteten af undervisningen i dansk. Det vil i sidste ende få den konsekvens, at kursisterne vil få sværere ved at blive integreret, da dansk er hovednøglen til en god integration, pointerer centerchefen.
Danmarks sprogcentre underviser flygtninge og udenlandske arbejdstagere i dansk. Kursisterne har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger for at lære det danske sprog.
Dansk 1 - for personer, der ikke kan det latinske alfabet, er analfabeter eller har megen lille skolegang. Kan være flygtninge fra Syrien, Afrika, de arabiske lande eller arbejdstagere fra fx. Rusland.
Dansk 2 - for personer, der har fuldført grundskole eller en kortere uddannelse i deres eget land.
Dansk 3 - for personer, der har lange uddannelser og er vant til at lære sprog.
Undervisningen i dansk skal give udlændingene sproglige færdigheder til at kunne deltage i fællesskaber og netværk, få et job eller begynde en uddannelse.
For at kunne være lærer på et sprogcenter, skal man have gennemført uddannelsen 'Underviser i dansk som andetsprog for voksne'. Har man ikke uddannelsen fra start, skal den gennemføres på deltid indenfor de første tre år af ansættelsen.
Derudover skal man have mindst en relevant bachelor med sprog eller læreruddannelsen med linjefag i sprog.