I medborgerhuset Trampolinhuset i København arbejder Juan Mahmoud på 28 år som frivillig. Her hjælper han andre flygtninge, der har brug for hjælp til at starte et nyt liv her i Danmark.
- Jeg kan både kurdisk, arabisk og engelsk. Derfor hjælper jeg meget til med at oversætte. I fremtiden vil jeg også gerne arbejde som tolk og hjælpe flygtninge i Danmark, fortæller han.
Før han kan det, skal han afslutte dansk sprogskole og tage en uddannelse som tolk. Men så vil han også i gang med at arbejde.
- Jeg vil så gerne arbejde. Jeg hader at være på kontanthjælp. Jeg er god til så mange ting, og vil gerne give tilbage til det danske samfund, når jeg tager imod støtte.
Derfor bliver han ked af det, når han tænder for tv'et og hører, at vi i Danmark hele tiden snakker om flygtningeproblemer.
- Det føles helt forkert. Vi bliver gjort til et stort problem, selvom vi ikke er særlig mange. Jeg tror, det er for at vinde opmærksomhed og skabe frygt.
Skørt at skære i ydelserne
Juan Mahmoud har været i Danmark siden 2010. Før da gik han på universitet i Syrien for at blive ingeniør. Men ham og hans medstuderende begyndte at protestere imod regeringen, fordi de undertrykte kurdere som ham. Det førte til, at de alle blev smidt i fængsel og ud af universitetet.
- De kan ikke lide folk, der kæmper for frihed. Mit liv var i fare, så jeg blev nødt til at flygte, fortæller han.
Fawas Alzatto på 34 år har det ikke godt med at være på kontanthjælp.
- Jeg har arbejdet det meste af mit liv og sætter en ære i at tjene mine egne penge og betale skat, siger han. Læs hvorfor han er flygtet til Danmark her.
Tarek Kelani på 21 år var tvunget til at flygte alene fra Syrien. Ellers skulle han have kæmpet under regimets faner.
- Det er menneskets pligt at hjælpe andre mennesker i nødt, fortæller han her.
At han så endte i Danmark var lidt et tilfælde. De smuglere, der sørgede for hans flugt, havde kun falske papirer og pas til Danmark. Derfor måtte Juan Mahmoud sige ja tak til det.
- Når vi flygter, så er det fordi, vi ikke har et valg. Vi sidder ikke og spekulerer i kontanthjælp og hvilke lande, der har højeste ydelser. Derfor er det helt skørt, hvis politikerne vil skære i ydelserne. Det er ikke løsningen, og det må de vide, siger han.
De første to år Juan Mahmoud var i Danmark, boede han på et asylcenter. Da han endelig fik sin opholdstilladelse, flyttede han til Nykøbing Sjælland. Herfra pendler han 2,5 time til Trampolinhuset.
- Jeg har været i Danmark i fem år nu og vil ikke tilbage til Syrien. Jeg kan ikke blive ved at rykke rundt og starte forfra. Jeg håber bare, at jeg kan blive her permanent og arbejde som tolk.
Alligevel savner Juan Mahmoud sin familie i Syrien. Han ved, at det må være svært for dem at klare sig.
- Jeg forstår ikke, hvordan de overlever. Min far kan ikke arbejde mere på grund af krigen. Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe. Men de penge, jeg får i kontanthjælp, er lige akkurat nok til, at jeg selv kan klare mig.