En kvinde mener, at hun har fået afslag på to stillinger, fordi virksomheder har tjekket hende i RKI-registret. Her stod det anført, at hun skyldte en bank penge. Det skriver Fagbladet 3F.
Indberetningen af kvinden beroede faktisk på en fejl. Men det værste var, at to virksomheder ifølge kvinden havde frasorteret hende på baggrund af gælden.
Hvis de to arbejdsgivere har slået jobansøgerne op i RKI-registret, så er det med stor sandsynlighed ulovligt. Oplysningerne om gæld må som hovedregel kun bruges til, at en forretning kan tjekke, om en kunde har en solid økonomi.
De to virksomheder har ifølge kvinden fortalt, at de i ledende stillinger ikke ansætter folk, som er registreret i RKI. Hun har ikke klaget over de to arbejdsgivere.
Men virksomheder må kun i begrænset omfang til særligt betroede stillinger slå ansøgerne op i RKI. Det fortæller advokat Mikael Boldt Christensen fra firmaet Experian, der driver RKI.
- Det vil komme an på en konkret vurdering i hver enkelt sag, siger Mikael Boldt Christensen til Fagbladet 3F og tilføjer:
- Men jeg kan ikke forestille mig ret mange stillinger til journalister eller 3F-medlemmer, hvor det vil være lovligt at gå ind på RKI. Det skal være job for eksempel med betroede midler, måske som finansdirektør eller som chauffør på pengetransporter eller lignende.
Kvinden i den aktuelle sag har til gengæld klaget over banken, som havde indberettet hende til RKI. Datatilsynet har afgjort, at registreringen af hende var ulovlig.
Banken har undskyldt fejlen. Men kvinden mener, at hun derudover skal have penge i erstatning.
Pengeinstitutankenævnet fastslår, at det er ansvarspådragende for banken, at de har registreret kvinden fejlagtigt. Men nævnet tilkender hende ingen penge, blandt andet fordi der mangler dokumentation for, hvor meget hun rent faktisk har mistet i indtægt.