Østre Landsrets oprejsning for nylig til den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf bliver det endelige punktum i en langstrakt sag om overtrædelse af tavshedspligten.
Anklagemyndigheden oplyser fredag, at man har besluttet ikke at indsende en ansøgning om ekstraordinært at anke landsrettens dom til Højesteret.
Det var i givet fald Procesbevillingsnævnet, som skulle behandle ansøgningen. Fristen udløb fredag.
I en dom 28. februar frifandt Østre Landsret Jakob Scharf for 27 tilfælde af overtrædelse af tavshedspligten. Kun ét tilfælde blev han dømt for. Det gav en straf på 10 dagbøder à 1000 kroner.
Det var PET, som stod bag anmeldelsen til politiet. 63 gange i bogen "Syv år for PET" havde Scharf røbet hemmeligheder, blev det påstået. Anklagemyndigheden valgte at rejse tiltale for 28 passager.
Tidligere - i januar 2019 - gik det ganske anderledes i Københavns Byret. Her blev der nikket til stort set alt, hvad anklagemyndigheden sagde, og resultatet blev en dom på fire måneders ubetinget fængsel til Scharf.
Landsrettens afgørelse var derimod et markant nederlag til anklagemyndighedens påstand om, at den tidligere PET-chef igen og igen i bogen skulle have overtrådt straffeloven.
Landsretten efterlyste beviser for, at de mange udtalelser skulle dreje sig om forhold, som PET havde klassificeret som fortrolige.
Der var ingen skriftlig dokumentation. Og der var heller ingen vidner fra PET, der havde en konkret viden om de sager, som udtalelserne handler om, fremgår det af den 102 sider lange dom.
Ganske vist blev Finn Borch Andersen, den nuværende chef for PET, ført som vidne. Men det viste sig, at han ikke havde konkret viden. Og heller ikke den tidligere juridiske chef Lykke Sørensen eller en tidligere centerchef Henrik Pass kunne hjælpe.
I både byretten og landsretten har Finn Borch Andersen sagt, at han og hans folk i PET måtte berolige andre efterretningstjenester i et forsøg på at genoprette tilliden efter udgivelsen af "Syv år for PET" i 2016.
Imidlertid har PET afvist at gøre nærmere rede for den påståede skadevirkning.
Tiltalen byggede på en forestilling om, at alt, hvad der vedrører PET's måde at arbejde på og tjenestens samarbejdspartnere, er fortroligt.
Men sådan hænger verden ikke sammen, fastslår landsretten. I den forbindelse noteres det, at Udvalget for Efterretningstjenesterne i 2010 priste PET's "rosværdige initiativer for øget åbenhed". Dengang var chefen Jakob Scharf.
Noget af tiltalen drejede sig om PET's arbejdsmetoder. For eksempel at bagage hemmeligt kan blive undersøgt i lufthavnen. Dette er imidlertid almindeligt kendt og er derfor ikke fortroligt, fremgår det af dommen.
/ritzau/