Religion, forretning og politik er de tre ting, der har fyldt mest i livet for Mitt Romney - den republikanske præsidentkandidat, som natten til onsdag dansk tid skal dyste mod præsident Barack Obama i den anden af tre tv-dueller i den amerikanske valgkamp.
Den 65-årige republikaner forsøger ved valget den 6. november at blive den første mormon, som indtager Det Hvide Hus.
Ingen betvivler Romneys store erfaring, og han har i slutspurten af valgkampen vist betydelig modstandskraft og styrke.
Han er særdeles aktiv i mormonkirken, han har ledet en stor kapitalfond, stået i spidsen for de olympiske vinterlege i Salt Lake City i 2002 og været republikansk guvernør i den prodemokratiske stat Massachusetts.
Men det har også givet tæsk undervejs.
Han prøvede i 1994 at fravriste det demokratiske ikon Ted Kennedy posten som senator, men tabte stort.
I 2008 sprang han op som en løve og faldt ned som et lam, da han forsøgte at blive republikansk præsidentkandidat. Han blev ædt af senator John McCain.
Men denne gang har det flasket sig. Han har fået Det Republikanske Parti bag sig, og store pengeinteresser støtter hans kandidatur.
Willard Mitt Romney er født ind i en familie med indflydelse. Faderen, den senere guvernør i staten Michigan George W. Romney, var forretningsmand og chef i automobilbranchen.
Det var og er en familie med utroligt tætte bånd til mormonkirken. Mitts oldefar blev i slutningen af 1800-tallet fordrevet fra mormonstaten Utah, da kirken vendte rundt og modsatte sig den tidligere praksis, som tillod flerkoneri.
Alle bigamister fik besked om at forlade USA helt, og det drev mange - også Mitts oldefar - til Mexico. Først i 1928 vendte Mitts far tilbage til USA.
Mormonkirken er altid blevet set på med stor skepsis i USA med dens alternative udgave af Bibelen: Mormons bog.
Som overbevist mormon opholdt den unge Mitt Romney sig to år i Frankrig som missionær. En tid, som han næsten aldrig taler om.
I 1980'erne og 1990'erne var han en ledende figur i mormonkirken i Boston. Det var i denne periode, han blev tilknyttet konsulentfirmaet Bain and Company.
Det gjorde han så godt, at han få år senere var med til at grundlægge og drive kapitalfonden Bain Capital.
Da republikaneren Romney i 2002 blev valgt til Massachusetts guvernør, søgte han politisk ind mod midten.
Han var åben over for homo-ægteskaber og tolerant over for abort. Hans største politiske bedrift var en sundhedsreform for Massachusetts, der sikrede næsten universel sygesikring.
I dag er han vendt helt rundt på alle disse sager. Kritikerne kalder ham en opportunist, der forsøger at behage den højrekristne fløj i Det Republikanske Parti.
Og han er sårbar. Sundhedsreformen i Massachusetts har mange ligheder med den sundhedsreform, som præsident Barack Obama har fået gennemført. Romney har under valgkampen lovet at afmontere "Obamacare".
Hvad han vil sætte i stedet, er uvist. Han fokuserer i sin valgkamp på "arbejde, arbejde, arbejde", flere skattelettelser og voldsomme besparelser på det offentlige budget.
Den republikanske højrefløj betragter ham stadig som en fremmed fugl. Han begejstrer ikke vælgerne.
Kritikerne hæfter sig ved, at han ikke vil lægge sine skattepapirer på bordet. De mener, han skjuler en del af sin formue på halvanden milliard kroner i skattely.
/ritzau/