Landbrug er et af de erhverv, hvor flest fortsætter med arbejde, efter de er fyldt 67 år.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik er en opgørelse fra 2014. Den viser, at 12.096 mennesker over 67 arbejder i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. Det er en stigning på 15 procent siden 2008. Dermed er det den branche med flest seniorer.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det samlede antal ældre, der fortsat er på arbejdsmarkedet, er vokset med over 30.000 siden 2008. Ifølge de nyeste tal er der nu 84.409, der stadig arbejder.
Ældreforsker Mona Larsen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har forsket i tilbagetrækning. Hun siger, at der er to typer af ældre, der fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen. Den ene gruppe er de højtuddannede, hvor jobbet udgør en stor del af deres liv.
- Den anden gruppe er de selvstændige, og det er dem, man ser inden for landbrug og håndværksfag. Det er selvstændige, der har egen virksomhed og har lyst til at blive ved. Det er en vigtig del af deres liv, fordi det er noget, de selv har startet og selv har formet, som det skulle være. For nogen er det en økonomisk nødvendighed. Men for de fleste, er det lysten, der driver værket, siger Mona Larsen.
Svært at sælge gården
Men det er ikke kun godt nyt, at landmænd er aktive i deres erhverv lang tid efter pensionsalderen.
For selv om mange af de aktive, ældre landmænd sikkert er glade for deres situation og gode helbred, dækker udviklingen også over, at mange landmænd, der er kommet op i årene, gerne vil sælge, men ikke kan komme af med deres gård. Det mener formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
- Tager du gruppen af landmænd som helhed, er nogle i fuld gang og synes, at alt går, som det skal. Så er der nogle, som ikke ønsker at sælge, men bare vil trappe ned og sagtens kan drive landbrug på et lavere niveau i mange år. Men så er der den tredje gruppe, som rigtig gerne vil sælge og pensioneres, og det er selvfølgelig den sidste gruppe, der er problemet, siger Martin Merrild til Avisen.dk.
De unge mangler penge
Den stadig stigende gennemsnitsalder i landbruget bekymrer Martin Merrild, fordi den forhindrer unge landmænd i at komme til. Problemet er, at de ikke kan skaffe penge til at finansiere de store og specialiserede bedrifter, som præger nutidens landbrug.
- Vi havde en fantastisk situation i mange år, hvor de unge kunne løfte generationsskiftet selv med en relativ lille egenkapital, fordi der både fra banker og realkreditten var en vilje til at støtte det. Men oven på finanskrisen er man blevet helt anderledes forsigtig og stiller større krav til sikkerhed. Og hvis man selv skal stille med en tredjedel af kapitalen, er det svært at starte med en bedrift til 25 millioner kroner eller mere, forklarer landbrugsformanden.
Unge drømmer om egen gård
Situationen er ekstra ærgerlig, mener han, fordi der er god søgning til landmandsuddannelsen og til landbrugets lederuddannelse og samtidig stor søgning, hver gang Landbrug & Fødevarer afholder møder og kurser om etablering.
- Mange unge landmænd går med drømmen om at blive selvstændig, siger Martin Merrild.
Landbrug & Fødevarer arbejder med forskellige modeller, som kan sætte gang i det skrantende generationsskifte i landbruget.
Blandt dem er glidende generationsskifte, hvor den unge landmand overtager dele af en bedrift, og den ældre fortsætter enten i et partnerskab eller ved at lade et pantebrev stå i gården, så der ikke skal lånes til den del.
Det er udviklingen af dansk landbrug, som er på spil, understreger Martin Merrild.
- Vi ved jo, at det er de unge landmænd, der er mest progressive med hensyn til investeringer og nye teknologier, siger han.