Mens folkeskoler, sygehuse og kommunale forvaltninger har gennemført historisk hårde fyringsrunder, slog antallet af offentligt løntilskudsansatte sidste år alle rekorder med 38.581 personer.
Det viser en gennemgang af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Avisen.dk har foretaget.
Langt de fleste - eller nærmere betegnet 32.352 personer, var i løntilskud i kommunen.
Flere og flere fastansatte i kommunerne må altså indkassere en fyreseddel, mens mængden af løntilskudsansatte, der må nøjes med dagpenge som tak for indsatsen, er støt stigende.
Dansk Magisterforening er bekymret over udviklingen.
"Jeg er meget opmærksom på, at de offentlige løntilskudsordninger under lavkonjunktur skævvrider arbejdsmarkedet og reelt undergraver akademikernes mulighed for at komme i arbejde," siger formand Ingrid Stage.
Kommunerne har pligt til at oprette en vis mængde løntilskudsstillinger, men har fået hård kritik for at misbruge de billige løntilskudsansættelser som et spareredskab frem for en hjælpende hånd til de arbejdsløse.
Løntilskud spænder ben
En undersøgelse foretaget af professor og nuværende økonomisk vismand Mikael Rosholm og professor i nationaløkonomi Michael Svarer har tidligere vist, at offentligt løntilskud overordnet set ikke gavner, men tværtimod forringer den lediges mulighed for at komme i fast job.
På det grundlag mener Michael Svarer, at rekorden i offentlige løntilskudsstillinger bør give anledning til grundige overvejelser af, om de mange ledige i løntilskud er til grin eller til gavn.
"For kommunerne kommer det i princippet ud på et, fordi pengene kommer fra samme kasse. Men for den enkelte er det ikke nogen særlig optimal situation, da man selvfølgelig helst vil have et ordinært job," forklarer han.
For at styrke den såkaldte 'virksomhedsrettede aktivering' ændrede den borgerlige regering reglerne, så kommunerne siden begyndelsen af 2011 har fået flere penge fra staten, hvis de aktiverer ledige i løntilskud frem for at give dem uddannelse.
Ifølge Michael Svarer er det en medvirkende forklaring til kommunernes store appetit på ledige i løntilskud.
Se artikel: Fattige kommuner pisker ledige i praktik
Sidste sommer erkendte arbejdsmarkedschefen i Randers Kommune, at kommunen på grund af de nye regler ".. samler guld op fra gaden, men med dårlig smag i munden."
Regeringen forholder sig stærkt skeptisk over for de belønningsstrukturer på aktiveringsområdet, som er gået i arv fra den tidligere regering.
Men på trods af spekulationer og heftig debat, er der fortsat ingen beviser for, at de mange løntilskudsansættelser fortrænger jobs i det offentlige.
Derfor afventer regeringen nu en undersøgelse, som forventes færdig til sommer.
"Løntilskud må aldrig erstatte ordinært arbejde og kommunerne skal selvfølgelig overholde reglerne. Derfor har regeringen og Enhedslisten også iværksat en undersøgelse af løntilskuds- og virksomhedspraktikordningen og så må vi se, hvad resultatet viser," skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i en mail til Avisen.dk.
Ekspert forventer opgør med løntilskud
Regeringen har dog flere gange bebudet, at der skal skrues på den såkaldte 'refusionsmodel', der i øjeblikket belønner kommunerne for at aktivere ledige i virksomhedspraktik og løntilskud.
Michael Svarer forventer, at ministeriets undersøgelse vil give anledning til at lukke luften ud af den offentlige løntilskudsboble.
"Man kunne forestille sig en ændring hen imod større brug af opkvalificering frem for løntilskud," siger han.
- En løntilskudsstilling kan vare tre, seks eller 12 måneder, og kan foregå i det offentlige eller i private virksomheder.
- I det offentlige får løntilskudsansatte kun udbetalt dagpenge.
- Følgende statistik viser udviklingen i antallet* af offentlige ansættelser med løntilskud.
- 2007: 12.815 personer
- 2008: 12.746 personer
- 2009: 19.531 personer
- 2010: 32.413 personer
- 2011: 38.581 personer
* Ledige A-kassemedlemmer og kontantshjælpsmodtagere tilsammen.
Kilde: Jobindsats.dk