I statistikken over Danmarks 160.000 arbejdsløse finder vi Kathrine og Charlotte.

De har kendt hinanden, siden de var børn, blev færdige med deres universitetsuddannelser i sommer og brænder for at få job.

Og så er de trætte af, at både A-kasser, jobcentre og andre arbejdsløse konstant minder dem dem om, at den eneste vej til et job er gennem en løntilskudsansættelse i det offentlige.

"Jeg bliver sgu sur og provokeret over, at jeg skal arbejde gratis, for at jeg overhovedet kan komme i betragtning til en stilling," siger Kathrine V. Petersen, der er kandidat i socialt arbejde.

Efter et halvt år i ledighedsmøllen har de to nyuddannede akademikere besluttet at gøre oprør mod det obligatoriske krav om gratis arbejde til gengæld for et rigtigt job.

For nylig skrev de en kronik i Information, der har sparket gang i debatten om løntilskud i borgerrepræsentationen i København.

Læs deres kronik her

For to nyuddannede akademikere fra København er det naturligt at vende blikket mod byens største arbejdsplads; kommunen.

Men det tager ikke mange ufrugtbare jobansøgninger og kaffepauser med andre ledige at finde ud af, at chancen for at komme i betragtning til en stilling i det offentlige uden først at have været i løntilskud er nærmest lig nul.

Københavns Kommune afviser, at man kun kan få job gennem løntilskud. Jobkonsulenter og sagsbehandlere siger det kun indirekte, men de arbejdsløse siger det ligeud.

"Alle ved, at det er mere eller mindre fast praksis. Også dem, som har været i løntilskud, og som kommer tilbage på jobcentret uden fast job," fortæller Charlotte K. Pedersen, der er kandidat i moderne kultur og kulturformidling.

Læs også:

SF og Radikale i slagsmål om løntilskud

Ansatte i offentligt løntilskud modtager kun dagpenge, som kommunen i forvejen betaler dem, mens de er arbejdsløse. På den måde er man som løntilskudsansat i princippet gratis arbejdskraft.

Men offentligt løntilskudsansatte har krav på en jobsamtale, hvis der bliver slået en stilling op i deres afdeling. På landsplan bliver 30 procent belønnet med et rigtigt job i det offentlige. Og i København får 38 procent gevinst efter løntilskud i kommunen.

Det, der for alvor provokerer Charlotte og Kathrine, er formodningen om, at de mange gratis løntilskudsansatte i kommune spænder ben for flere 'ordinært ansatte.'

"Balancen knækker, når man får oplevelsen af, at det blokerer for jobs," siger Kathrine V. Petersen.

Lovgivningen kræver, at aktiverede i løntilskud skal udføre 'ekstraordinært arbejde', så den billige arbejdskraft ikke gør andre ansatte overflødige.

Men ifølge Charlotte og Kathrine udstiller både karriererådgivere hos fagforeningerne og mange jobopslag for løntilskudsstillinger, at der er tale om helt almindeligt og nødvendigt arbejde.

I et jobopslag for en løntilskudsstilling i en kommune lød det for eksempel, at kommunen "gennem længere tid haft kommunikationsmedarbejdere i løntilskudsstillinger," til at tage sig af "informationsannoncer, opsøgende journalistik omkring personalebladet, interviews, fotografering og billedbehandling og eventuelt skrive taler for borgmesteren."

"Hvordan er det ekstraordinært? Det arbejde skulle da laves af en fastansat, hvis ikke der var en løntilskudsansat til at gøre det," siger Charlotte K. Pedersen.