Et bredt politisk flertal smækkede i weekenden vinduet i for langt hovedparten af de unge under 40 år, der fremover måtte ønske at gå på førtidspension.
Det betyder, at tilværelsen for tusindvis af psykisk syge fremover er yderst usikker, både økonomisk og især jobmæssigt.
Helt nye tal fra Ankestyrelsen viser nemlig, at tre ud af fire ung fik tildelt en førtidspension netop på grund af en psykisk lidelse. Det svarer til 3.093 personer i 2011.
"Forudsætningen for hele den her reform er, at man kan finde et job til folk i stedet. Og når det gælder dem med psykiske lidelelser, så ved vi, at det er nogle af dem, som de sværeste at få plads til på arbejdsmarkedet," påpeger Dorte Caswell, der er lektor og forsker i førtidspension ved Aalborg Universitet.
Sindslidendes organisationer er bekymret
Reformen får derfor dybe panderynker frem hos de sindslidendes organisationer.
"Jeg tror, det er ret urealistiske forventninger forligspartierne har med den her reform," siger SINDs landsformand, Knud Kristensen, og tilføjer:
"Vores opfattelse er, at det her er en spareøvele frem for en hjælp. Jeg har svært ved at tro på politikerne."
I de seneste år er andelen af nye førtidspensionister med psykiske lidelser steget og samtidig er antallet af behandlinger i hospitalspsykiatrien steget med 32 procent.
Knud Kristensen bider således mærke i, at ministeren ikke vil komme med tal på, hvor mange man regner med reelt at kunne løfte ud af førtidspensionen. I aftalen lyder det således, at nogle personer fortsat kan komme på førtidspension selv om de er under 40 år.
"For mig at se, er det kun realistisk at få omkring hver tiende ud i arbejde," siger landsformanden og henviser til tal fra Arbejdsmarkedskommissionen.
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP, frygter ligeledes for reformens følger for de psykisk syge unge.
"At løfte så mange mennesker til en tilværelse, hvor de kan klare sig uden førtidspensionen, er en Sisyfos-opgave. Man bliver nødt til at gøre en ihærdig indsats for at åbne arbejdspladserne. Spørgsmålet er jo om der over hovedet er plads på arbejdsmarkedet," siger udviklingskonsulent Karl Bach Jensen.
Det helt store problem er således, at arbejdsgiverne i reformen ikke tildeles et større ansvar for at optage de sindslidende på arbejdsmarked, lyder det.
Hvad skal de unge leve af?
Det andet usikkerhedsmoment for de psykisk syge i kølvandet på reformen er, hvad de egentlig skal leve af under de såkaldte ressourceforløb, der skal træde i stedet for tilværelsen på pension.
Aftalen lægger op til, at de unge skal leve af kontanthjælp eller dagpenge under forløbet, der skal gøre dem klar til arbejdsmarkedet. Og det kan blive en stor omvæltning for mange, forklarer Dorte Caswell.
"Forsørgelsesgrundlaget ændres markant med reformen. For en sygedagpengemodtager, der starter på et ressourceforløb, og efterfølgende falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger, kan det betyde at månedsindtægten kommer helt ned på godt 10.000 kroner om måneden," siger hun.
SIND er mere direkte i kritikken:
"Jeg synes simpelthen forsørgelsesgrundlaget bliver for ringe, da der bliver lagt op til, at man skal være på kontanthjælp i flere år," siger Knud Kristensen.
Miniteriet uden tal for effekt
Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for Avisen.dk, at der ikke findes beregninger for, hvor mange unge reformen forventes at løfte ud af førtidspensionen.
Det lyder blot i aftaleteksten, at unge "under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension".
Hvem der trods reformen kan få en førtidspension er således "en gråzone", påpeger Dorte Caswell, som henviser til denne vage formulering i aftalen:
"Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig tilkendes førtidspension."
- 15.969 danskere fik tildelt førtidspension i 2011
- Det er et lille fald fra året forinden, hvor 17.152 kom på ydelsen
- Cirka tre ud af fire, som bliver tildelt førtidspension, er over 40 år
- Cirka havldelen af alle førtidspensioner tildeles på baggrund af psykiske lidelser
Kilde: Ankestyrelsen