De tre børn og moderen, der i 24 år blev spærret ind i en kælder i den østrigske by Amstetten 130 kilometer vest for Wien, vil aldrig få et normalt liv igen. Nogle af de yngste kan måske lære det efterhånden, men alle vil for altid været præget af aldrig at have set andre mennesker, siger børne- og familiepsykolog John Halse:

- De vil aldrig blive helbredt. De vil få et ’som-om-liv’, hvor de kan passe deres skole og arbejde og gå hjem, men de er som robotter. De er socialt amputerede og vil opføre sig per automatik, når de skal til at begå sig blandt andre ­– de vil lære at gøre ting, men ved ikke hvorfor. Hvis situationen afviger for meget end det indstuderede, vil de som en robot bryde ned, siger Halse, der har studeret sagen om ligeledes østrigske Natascha Kampusch, der også blev holdt fanget i en årrække, indgående.

Børnenes sprog kan umuligt være alderssvarende, vurderer John Halse, og da de aldrig har kunnet bruge kroppen, vil de højst sandsynligt også have mindre muskelmasse. I den kommende tid gælder det om at støtte dem og langsomt lære dem, at andre mennesker ikke kun er af det onde. Efter et stykke tid vil der dog opstå splid i familien, spår John Halse.

- I begyndelsen er de i samme båd, men efter et terapiforløb vil de spørge, hvorfor mor ikke gjorde noget. De vil føle sig dobbelt svigtede. Det ser man også hos incestofre. Vreden mod den passive mor bliver større end over for krænkeren. Først bagefter vil de indse, at hun intet gjorde, fordi hun ikke kunne, siger han.

Højst sandsynligt har børnene ikke fattet, at de var i fangenskab, på samme måde som man udefra kan se det. Billederne i tv’et vil være fra en fjern og uvedkommende verden, men følelsen af, at der er foregået noget meget væmmeligt, vil trives i dem, og derfor kan de alle være stærkt psykotiske. Overgangen fra kælder til frihed bliver derfor ekstrem svær,« siger John Halse.

- De vil føle, at den lukkede verden, der var, matcher deres psyke, så når de kommer ud i den åbne verden, bliver tæppet trukket væk under dem.