Højtlønnede danskere i fleksjob er for dyre for staten.
Derfor vil regeringen nu kigge på tilskuddet til de højest lønnede i den attraktive jobordning, siger SF's formand Villy Søvndal i dag.
Gymnasielærere i fleksjob har flere gange været nævnt i debatten, men her melder man hus forbi.
Samfundet sparer ikke det store ved at skære i fleksjobordningen, så f.eks. gymnasielærere og andre højtlønnede i fleksjob får mindre i løn.
Det siger formand for landets gymnasielærere, Gorm Leschly.
"Kun mellem 50 og 70 gymnasielærere er i fleksjob. Det er mennesker, der har kræft, hjertesygdomme eller gigt. Men de vil gerne arbejde. Hvis der ikke er fleksjobordning for dem, er alternativet, at de vil gå på førtidspension eller alderspension," siger han til Newspaq.
Han mener, at Villy Søvndals udmelding strider mod regeringens ønske om fastholde danskere på arbejdsmarkedet.
"Det rimer ikke med regeringens højt profilerede snak om, at arbejdsudbuddet skal øges. Det kan godt være, at staten kan spare lidt penge. Til gengæld mister man arbejdskraft," siger Gorm Leschly.
53.000 danskere er i øjeblikket i fleksjob, hvor de arbejder på nedsat tid, men får fuld løn af deres arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren bliver kompenseret via et løntilskud, som dog højst kan være på 311.000 kroner årligt, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen.
De fem procent fleksjobansatte, der har de højeste indkomster, har i gennemsnit en indkomst på ca. 700.000 kroner om året inklusiv pension, og deres arbejdsgiver får ca. 230.000 kroner i tilskud om året.
Til sammenligning får de fem procent fleksjobansatte med de laveste indkomster knap 130.000 kroner i tilskud.
Loftet i flekjsobordningen er i 2012 på 466.594 kroner i årsindkomst.
Det betyder, at personer, der tjener derudover, højest kan få to trejdedel af 466.594 kroner svarende til 311.000 kroner i tilskud fra staten.