Projektleder Bianca Jørgensen skriver i dag i Politiken, hvordan hun følte, at hun fik prædikatet uambitiøs, da hun valgte at gå ned på 30 timer, for at få tingene til at hænge sammen med to små børn.
“Men da en chef fra en anden afdeling hørte, at jeg kun var på 30 timer, fnøs han ‘hvorfor dog det’, og tilføjede, om jeg ikke bare kunne få en au pair. Da en kollega ugen efter fik forklaringen på, hvorfor jeg stod med overtøj på allerede klokken 15, udbrød hun: Kan du overhovedet gøre dit arbejde på 30 timer?”
Bianca Jørgensen valgte selv at komme tilbage på fuld tid, fordi hun ikke var iskold over for, som hun skriver: “den utilpassede arbejdsmængde og de upassende kommentarer.”
Hun foreslår, at man - ligesom man har seniorjob, fleksjob mv. - opretter børnefamiliejob med særlige kvoter og krav til både ansøgerne og arbejdspladsen, så stillingerne fordeles ligeligt mellem mænd og kvinder.
Læs hele debatindlægget i Politiken