En ny trend breder sig på flere folkeskoler.
Flere lærerstillinger er så svære at besætte, at lederne må hyre professionelle vikarbureauer ind på skolerne for at kunne dække undervisningen.
Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler er skyld i, at der er blevet længere mellem de fastansatte på lærerværelset, lyder det fra vikarbureauerne.
- Skolerne har bestilt dobbelt så mange vikarer, siden reformen trådte i kraft. Deres forklaring er opsigelser på grund af reformen, højt sygefravær og inklusion af børn med særlige behov. Det er vores indtryk, at det er vigtigt for skolerne at få uddannede vikarer til at fylde hullerne, siger Morten Berg, der er direktør i Pædagogisk Vikarbureau.
Skolernes Vikarbureau bekræfter tendensen.
- Presset er blevet for stort. Nogle siger op nu, mens andre har sagt op i forbindelse med lockouten. De vil gerne tilbage til folkeskolen, men kun som vikarer, siger Ib Bundgaard Hansen, der driver bureauet.
Formanden for Skolelederforeningen mener, at problemet ikke er landsdækkende, men lokalt forskellige steder.
- Nogle skoler har et højt sygefravær i øjeblikket, mens andre har et lavt. Billedet er ikke det samme alle steder. Men det er rigtigt, at der er en vis udskiftning blandt lærerne lige nu, og den belaster flere skoler, siger Claus Hjortdal.
"Synd for folkeskolen"
Folkeskolereformen trådte i kraft efter sommerferien. Det samme gjorde lærernes nye arbejdstidsregler.
Ifølge lærerne betyder reformen, at der er for lidt tid til at forberede næste dags undervisning, fordi eleverne har fået flere timer på skoleskemaet. Konsekvensen af arbejdstidsreglerne er, at lærerne ikke længere selv kan bestemme, hvor og hvornår de vil forberede sig. Nu er det skolelederne, der bestemmer.
Og det har flere lærere taget konsekvensen af.
- Flere lærere vælger at sige farvel til deres fastansættelser for at blive vikarer. Nogle ville have truffet valget reform eller ej. Andre gør det, fordi de føler, at fleksibiliteten er gået fløjten med reformen, siger Morten Berg fra Pædagogisk Vikarbureau.
Hos et andet vikarbureau, Supervikaren, mærker man også en stigning i antallet af reformtrætte lærere.
Manden bag vikarbureauet forudser, at vikariater bliver lige så populære blandt lærere, som de er blandt sygeplejersker, hvis ikke arbejdsbetingelserne i folkeskolen ændres.
- Det er den tendens, der rammer lærerfaget nu. Lærerne vil have frihed og fleksibilitet som sygeplejerskerne. Det er derfor flere melder sig under fanerne, siger Torben Kihl, der ikke bryder sig om udviklingen.
- Jeg synes, at det er synd for folkeskolen. Det bliver fabriksarbejde. Læreren, der drak en kop te hjemme hos Bennys mor for at snakke om Benny, er fortid, siger han.
Ekspert: Skidt for undervisningen
Professor Niels Egelund ser den akutte lærermangel som et udtryk for lærernes utilfredshed med deres nye arbejdstidsregler. En utilfredshed, der har konsekvenser for eleverne.
- Vi ved fra klasser med mange vikarer, at de klarer sig dårligere. Der går et stykke tid, før en vikar lærer den enkelte elev at kende. Derfor er det svært for vikaren at vurdere, om elevens udvikling går i den rigtige retning, siger professoren.
Kommunernes Landsforening har ikke tal på, hvor mange lærere der har sagt op siden sommerferien. Årsagerne til opsigelserne er også ukendte.
Men selvom vikarer fra Pædagogisk Vikarbureau ikke får højere løn end fastansatte, så er arbejdstidsreglerne anderledes end for de fastansatte folkeskolelærere. De må for eksempel gerne tage forberedelsesdelen med hjem.
- Vores vikarer arbejder på en anden overenskomst og bestemmer derfor selv, hvor og hvornår de lægger deres forberedelse. Flere af dem følger skolens ønsker. Men de har friheden til at vælge, og den sætter de stor pris på, siger Morten Berg fra Pædagogisk Vikarbureau.