Det er en stor dag for den danske astronaut, Andreas Mogensen, som lørdag morgen dansk tid tog plads ved roret som pilot i SpaceX Falcon 9-raketten "Crew Dragon" og satte kursen mod Den Internationale Rumstation på missionen "Huginn".
Men - det er også et stort skridt for en gruppe forskere fra Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi, der spændt kigger med på opsendelsen fra det legendariske Kennedy Space Center i Florida.
Det skriver TV2 Østjylland.
I spidsen for forskergruppen står professor Preben Kidmose, der har udviklet en lille computer i øreprop-design, som Andreas Mogensen som en del af et forskningsprojekt skal sove med oppe på rumstationen.
Der er nemlig det helt særlige ved at opholde sig på en roterende rumstation, at solen på grund af rotationerne står op og går ned 16 gange i døgnet, og så er lyset på gangene af sikkerhedsmæssige årsager aldrig slukket.
Det er ikke svært at forestille sig, at det så kan være en udfordring at falde i søvn. Dertil kommer påvirkningen fra den manglende tyngdekraft, hvorfor astronauterne sover i soveposer monteret på væggen.
Alt i alt er det svært for dem at opretholde en naturlig døgnrytme, og dårlig søvn har som bekendt mange negative konsekvenser for mennesker. Det påvirker også toptrænede astronauters opmærksomhed, hukommelse, humør, kreativitet og dømmekraft.
Når forskerne interesserer sig for den fysiologiske søvn i rummet, er det fordi, at den på samme måde som på Jorden er afgørende for sundhed, trivsel og kognitiv formåen, og den viden er værdifuld.
For at blive klogere på, hvordan menneskets hjerne reagerer på de faktorer og på negative konsekvenser ved dårlig søvn, har den europæiske rumorganisation ESA udvalgt opfindelsen fra Preben Kidmose og de andre Aarhus-forskere til at komme med ud i rummet i øret på Andreas Mogensen, som de har samarbejdet tæt med i hele udviklingsprocessen.
Teknologien er den samme som den, man bruger ved EEG-undersøgelser (ElektroEncephaloGram, red.), hvor man sætter elektroder på hovedet af en person og på den måde registrerer elektriske impulser fra neuronerne i vedkommendes hjerne. Det sker ofte i et laboratorium.
Den trådløse øreprop ved navn "Sleep In Orbit" måler lige så godt som det udstyr, man sætter på hovedet i et laboratorium, og så har den fordelen af at være mobil og let at håndtere.
Ifølge Aarhus Universitet foregår der i disse år lidt af et kapløb blandt dem, der gerne vil udvikle den smarteste konkurrent til traditionelt EEG-udstyr.
Nogle arbejder med en brille og andre med en pandemaske og en hue med måleudstyr, men de aarhusianske forskere er altså godt med i det kapløb, hvilket ESA's udvælgelse af "Sleep In Orbit" er et bevis på.
Håber at, at teknologien senere kan videreudvikles til også at gøre lægerne klogere på eksempelvis psykiatriske patienternes hjerneimpulser. Det vil man gøre ved hjælp af algoritmer, der kan oversætte hjernens mange små impulser til brugbar viden.
Andreas Mogensen skal sove med øreprop-computeren i øret i alle de seks måneder, han befinder sig på rumstationen, og hver dag skal han huske at sende data hjem til forskerne, hvorefter han selv modtager en søvnrapport, så han kan følge med i sine egne søvnmønstre.
Når han så engang vender hjem til Jorden i februar 2024, skal forskerne fortsætte med at lave målinger af hans hjerneaktivitet igennem øreproppen, så de kan sammenligne resultaterne mellem at sove i rummet og på jorden med alle de faktorer, der påvirker søvnen.