OK18

Præcis fem år efter lærer-konflikten: Ziegler og Bondo i nyt opgør

Mandag forhandler de kommunalt ansatte løn med arbejdsgiverne. Med ekstra penge håber arbejdsgiverne, at lønnen er nøglen til et samlet forlig. Fagbevægelsens musketér-ed testes på ny.
Den 2. april 2013 blev 67.000 lærer lockoutet, da KLs topforhandler Michael Ziegler og lærereformand Anders Bondo ikke kunne blive enige om en overenskomstaftale. I dag sidder de to igen over for hinanden og forsøger at nå til enighed.
Den 2. april 2013 blev 67.000 lærer lockoutet, da KLs topforhandler Michael Ziegler og lærereformand Anders Bondo ikke kunne blive enige om en overenskomstaftale. I dag sidder de to igen over for hinanden og forsøger at nå til enighed. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix/arkiv

Præcis fem år efter at 67.000 lærere blev lockoutet og al undervisning afblæst på landets folkeskoler efter et højspændt forhandlingsforløb om arbejdstid, sidder de samme topforhandlere igen og lægger arm i Forligsinstitutionen.

Lærernes arbejdstid er en af de store knaster i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Og igen kniber det for lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler at nå til enighed.

14 timers forhandlinger lørdag med assistance fra forligsmand Mette Christensen og hendes neutrale lommeregner førte ikke til resultat. Da Bondo og Ziegler forlod Forligsinstitutionen, lyttede man forgæves efter tilkendegivelser om mærkbare fremskridt ved forhandlingsbordet. 

Forhandlingerne om nye overenskomster for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner er i en afgørende fase, efter at Forligsmanden har udskudt den varslede storkonflikt i 14 dage.

Når forhandlingerne bliver genoptaget mandag i Forligsinstitutionen, er det en anden af de store knaster, de kommunalt ansattes løn, der er på dagsordenen. Tredje knast: Retten til den betalte frokostpause mangler der også en løsning på.

Hidtil har Forligsmanden haft sit primære fokus på staten og kommunerne, mens regionerne må finde sig i at være lidt i venteposition. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen er underlagt tavshedpligt, men der tegner sig følgende positioner:  

Første knast: Lønnen 

De faglige organisationer har på tværs af staten, kommuner og regioner rejst krav om en lønudvikling på linje med de privatansatte. I takt med at forhandlingerne er spidset til, har arbejdsgiverne lagt flere penge på bordet. Konkret sagde den statslige arbejdsgiver, innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag, at hun kom med en fremstrakt hånd - og flere penge.

Angiveligt har Løhde tilbudt en samlet tre-årig lønramme på omkring otte procent. Da forhandlingerne brød sammen, var budet 6,9 procent. Det ventes, at de kommunale og regionale arbejdsgivere vil følge statens linje. Hvordan det præcis skal sikres, at de offentligt ansattes lønudvikling følger de privatansattes - reguleringsordningen - er endnu ikke afklaret. 

Det er arbejdsgivernes håb, at udsigten til ekstra lønkroner vil mildne lønmodtagerne og  gøre dem mindre stålsatte, når det gælder de to andre hovedkrav: Sikringen af lærernes arbejdstid i overenskomsten og retten til betalt frokostpause skrevet ind i overenskomsten.

Hidtil har lønmodtagerne dog stået sammen og efterlevet den sjældne musketéred, de har svoret på, at både krav om løn, lærernes arbejdstid og retten til den betalte frokostpause skal opfyldes, hvis konflikten skal undgås.

Da en arbejdsmarkedsforsker forleden forudså afblæsning af konflikten, fordi der var kommet flere penge på bordet, reagerede BUPLs formand, Elisa Bergmann, prompte på Twitter: 'I’ve Got News for You, Hr Arbejdsmarkedsforsker. Du har misset at vi i OK18 ikke lader solidariteten falde for småpenge!'

Forud for mandagens forhandlinger skriver FOA-formand, Dennis Kristensen, i sin overenskomstdagbog på Facebook, at "løndelen er den vigtigste del af enhver overenskomstforhandling. Også denne." Og signalerer ambitionsniveauet ved at fremhæve, at Økonomi- og indenrigsministeriet prognose for, hvor meget de privatansattes løn vil stige i de næste tre år, er 8,6 procent.

Udover reallønsfremgang fremhæver FOA-formanden, at lønmodtagernes 'solidaritetspagt' også handler om ligeløn, lavtløn, seniorordninger, spisepauser og læreres arbejdstid.

Anden knast: Lærernes arbejdstid

For lærerne er det et topkrav, at deres arbejdstid igen bliver reguleret via overenskomsten og ikke via den lov, der blev resultatet af det politiske indgreb i konflikten i 2013. I modsætning til 2013, hvor lærerne kæmpede alene, har de denne gang støtte fra de øvrige offentligt ansattes organisationer. 

Arbejdsgiverne har givet tilsagn om atter at forhandle arbejdstidsreglerne, men det kniber med enigheden om, hvad der skal stå i overenskomsten. De 14 timers forhandlinger lørdag var ikke det eneste forsøg. Lærerne og KL har holdt flere møder uden at nå en aftale.

I dag er lærernes arbejdstid reguleret via en årsnorm, der betyder, at de kun får opgjort deres arbejdstid en gang om året. Den ser lærerne gerne erstattet af en kvartalsnorm, så de på linje ned andre grupper af offentligt ansatte mindst én gang i kvartalet får opgjort, om de har arbejdet for meget eller for lidt.

Arbejdsgiverne mener imidlertid, at den model vil være bureaukratisk og formentlig også dyr. KLs tilkendegivelser om mulige hyppigere opgørelser har ikke fristet lærerne, og Forligsmanden mangler derfor endnu at finde en landingsbane, når det gælder lærernes arbejdstid.

Det er værd at bemærke, at formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har været på banen og berette om, at Danske Regioner også har stillet krav om, at sundhedspersonale skal på årsnorm. Lærer-formand Bondo luner sig utvivlsomt ved Grete Christensens offensiv, der styrker lønmodtagernes fortælling om arbejdsgivernes planer.  

Tredje knast: Retten til betalt frokostpause

Lønmodtagerne kræver retten til den betalte frokostpause skrevet ind i overenskomsten. De mener, at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har skabt tvivl om, hvorvidt frokostpausen skal regnes som arbejdstid eller ej.

At både innovationsministeren og statsministeren har erklæret, at der ikke er planer om at sløjfe den betalte frokostpause, er ikke nok for lønmodtagerne. Heller ikke en faglig voldgift, hvor jurister afgør frokostpausens status, tilfredsstiller dem.

De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, anerkender, at arbejdsgiverne har sagt, at de ikke vil fjerne frokostpausen 'lige nu,' men det er ikke brugbar garanti, mener han. For hvad nu hvis arbejdsgiverne får andre planer?

Sikringen af frokostpausen, der blev kendt som en sag for statsansatte akademikere, er nu - i musketeredens navn - et fælles krav fra alle de offentligt ansatte. Ikke kun de statsansatte, men også de ansatte i kommuner og regioner.

Dét har overrasket og frustreret arbejdsgiverne i kommuner og regioner, som ikke oplever nogen frokostpause-problematik i hverdagen. Blandt andre sosu' er har betalt pause, netop for at de kan stå til rådighed, hvis et akut-kald pludselig tikker ind.

KLs topforhandler, Michael Ziegler, har sagt, at han til sin dødsdag vil undre sig over, hvordan frokostpause-kravet landede på det kommunale forhandlingsbord.

Det leverede de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, et svar på i Politiken:

- Det skyldes, at kravet handler lige så meget om tilliden til vores aftaler som det handler om pausen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.