Hvis kommunerne får flere penge mellem hænderne, vil lokalpolitikere hellere bruge dem på folkeskoler frem for plejehjem, arbejdsløse eller hullede veje.
Det viser en omfattende undersøgelse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) udgiver torsdag.
Over 1.000 af de knap 2.500 byrådsmedlemmer har deltaget i undersøgelsen, som ifølge programleder Ulf Hjelmar kaster lys over deres reelle prioriteter forud for kommunalvalget den 19. november.
"Det her er ikke nødvendigvis deres valgbudskab, men deres svar er udtryk for, hvordan de ville agere efter valget," siger han.
Valg i skyggen af økonomisk krise
Ved sidste kommunalvalg i 2009 havde den økonomiske krise endnu ikke fået fuld gennemslagskraft på kommunernes økonomi.
I dag har kommunerne gennemlevet en valgperiode med hårde besparelser og skrappe sanktioner, hvis de bruger flere penge, end de må.
I den nye undersøgelse er kommunalpolitikerne blevet bedt om at udpege, hvor de ville bruge flere penge - og hvor ville spare, hvis staten skruer på budgetterne.
Næsten 18 procent af politikerne fremhæver Folkeskolen som det velfærdsområde, som trænger mest til en økonomisk indsprøjtning.
12 procent mener, at der skal smides flere penge efter ældreomsorg, mens kun 11 procent vil satse ekstra penge på at hjælpe kommunens arbejdsløse.
Folkeskolereform påvirker politikere
Politikernes prioritering vækker undren hos kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"Det er fundamentalt set en underlig fordeling, fordi demografien peger i den stik modsatte retning. I de kommende 10-12 år vil antallet af ældre være kraftigt stigende, mens antallet af børn i skolealderen er svagt faldende," siger han.
Det stærke fokus på folkeskolereformen har formentlig øget den politiske sympati for folkeskolen, vurderer Roger Buch.
"Mange lokalpolitikere har kritiseret, at de penge, der følger med skolereformen, slet ikke dækker de reelle omkostninger. Ud fra den betragtning er det jo reelt nok, at man forventer at skulle bruge flere penge på skolerne fremover," siger han.
Arbejdsløse er opgivet på forhånd
Det mest overraskende ved undersøgelsen er dog, at beskæftigelse ikke prioriteres højere, mener kommunalforskeren.
"Det er jo det helt store emne ude hos vælgerne - og noget af det, jeg tror kommer til at afgøre valgkampen," siger Roger Buch.
Men måske har kommunalpolitikerne bare erkendt, at de kan gøre meget lidt for at påvirke arbejdsmarkedet.
"Sandheden er nok den, at de i virkeligheden kan gøre uendeligt lidt for at påvirke beskæftigelsen, fordi det er nogen større samfundsøkonomiske og internationale faktorer, som er styrende," siger Roger Buch.
Beskæftigelsesområdet er samtidig på tredjepladsen over steder, hvor lokalpolitikerne ville svinge sparekniven. Dog udpeger flest kommunernes egen administration som det område, der skal holde for, hvis regeringen igen filer på de kommunale budgetter.
Lokalpolitikerne er blevet spurgt, hvordan de ville prioritere, hvis kommunen enten fik flere penge eller skulle spare.
Her vil de helst bruge flere penge
- Folkeskolen -17,7 pct.
- Ældreområdet - 12,4 pct.
- Udsatte børn og unge - 12,3 pct.
- Beskæftigelsesforanstaltninger - 11,1 pct.
- Dagtilbudsområdet - 11 pct.
- Idræt kultur og fritid - 10,3 pct.
- Udsatte voksne og handicappede - 9,5 pct.
- Vejvæsen - 9 pct.
- Andet - 5,4 pct.
- Administration - 1,2 pct.
Her vil de helst spare
- Administration - 21,3 pct.
- Andet - 13 pct.
- Beskæftigelsesforanstaltninger - 11,4 pct.
- Idræt, kultur og fritid - 11 pct.
- Vejvæsen - 10,6 pct.
- Ældreområdet - 8,2 pct.
- Folkeskole - 7,2 pct.
- Dagtilbudsområdet - 6,6 pct.
- Udsatte voksne og handicappede - 5,5 pct.
- Udsatte børn og unge - 4,3 pct.
Undersøgelsen er lavet af KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
1.033 lokalpolitikere har deltaget