Kommunalpolitikere vil ikke stå på mål for upopulære besparelser.
Derfor lister de diskret millionbesparelser igennem under poster som 'øget produktion' og 'effektiviseringer og fornyelser'.
Grønthøsteren, der skærer lidt alle steder, er kørt i stilling i mange kommuner.
Det konkluderer en foreløbig gennemgang af 26 kommunernes budgetter for 2014, som organisationerne Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) og FTF har foretaget.
”Det er de mange små nedskæringer, der virkelig kommer til at gøre ondt. De ansatte vil i sidste ende komme til at mærke, at de skal løbe stærkere, men levere den samme ydelse,” siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Vi spurter allerede”
OAO-formanden langer ud efter byrådspolitikerne, der lige nu lægger sidste hånd på næste år kommunale budgetter. For når de ikke er tydelige med deres besparelser, rammer det de offentligt ansatte, og borgerne ved ikke, at de ikke længere får samme service.
”Det er fair at være tvunget til at spare, men de løber fra deres ansvar både ledelsesmæssigt og politisk. Man kan ikke bare sige: ’Vi skal spare, men vi ved ikke hvor. Derfor må I løbe hurtigere alle sammen’. Hør nu! Vi spurter allerede’,” siger Flemming Winther.
Ud af de 26 kommuner er der 22, som har rammebesparelser på programmet i større eller mindre omfang. Budgetgennemgangen giver dog ikke et overblik over det samlede omfang af besparelser.
Det kan eksempelvis ske ved at spare 0,5 eller en procent på eksempelvis skoleområdet. Det kommer så til at figurere som en 10 millioner kroners besparelse gennem 'øget effektivitet'. Eller 15 millioner kroner gennem 'effektivisering og fornyelse'.
FTF: Stå ved jeres nedskæringer
Besparelserne kan også ske ved ikke at indregne de forventede prisstigninger, så det bliver op til det enkelte plejehjem, børnehave, jobcenter eller skole af finde pengene et andet sted.
På den måde spares en halv stilling, en sengeplads eller et måltid på rigtig mange af de kommunale arbejdspladser.
Det er mindre nedskæringer, der ikke vækker ramaskrig i sig selv, men vil mærkes i form af travlhed og forringet kvalitet, lyder kritikken fra FTF og OAO.
”Men man kan sagtens mærke det, hvis man mister ti pædagogtimer. Dem, der er tilbage, vil bare skulle løbe stærkere, når politikerne ikke samtidig fjerner nogle af opgaverne. Deri ligger problemet,” siger Bente Sorgenfrey.
Gode og dårlige grønthøstere
Professor Søren Serritzlew fra Aarhus Universitet forsker blandt andet i budgetlægning i det offentlige. Han er ikke i tvivl om, at grønthøsteren bliver kørt ud mange steder i næste års budgetter.
”Grønthøstermetoden bliver brugt flittigt af kommunerne og af alle mulige andre politiske systemer, der lægger budgetter. Man lader det være op til institutionerne at finde to procent," siger Søren Serritzlew.
Søren Serritzlew er åben for, at det visse steder kan handle om, at politikerne er uvillige til at træffe tydelige beslutninger i et valgår, men mener ikke, at man kan kritisere kommunerne for at gøre for meget brug af 'grønthøstermetoden'.
"Det, synes jeg ikke, man generelt kan sige, at de gør. For det kan meget vel være med rimelighed, at man gør det,” siger Søren Serritzlew.
Han har dog forståelse for, hvorfor de offentligt ansattes organisationer er kritiske:
”For uanset om det er den gode eller dårlige grund til at bruge grønthøsteren, så er det noget, der går ud over deres medlemmer.”
Aabenraa: Forfejlet kritik
Én af de 26 kommuner, som FTF og OAO kritiserer for at smøre deres besparelsen tyndt ud, er sønderjyske Aabenraa Kommune.
Borgmester Tove Larsen (S) afviser, at der ikke er tale om en politisk prioritering.
"Den kritik af er forfejlet hos os. Fra politisk side har vi stået ved, at besparelserne er her og her," siger hun og uddyber:
"Det er ikke sådan, at vi siger: 'Nu skal alle børnehaver bare spare én procent over en bred kam'. Vi har sagt, hvis de skal spare én procent på det område, hvordan gør vi så det? Så har vi udpeget nogle konkrete besparelser. Der er altså at prioritere og tage ansvar politisk.”