De nye politikadetter kan nu endelig komme i arbejde, efter at deres overenskomst er faldet på plads. Kadetterne fik deres krav om ret til at strejke igennem.
Det holdt hårdt. Og det tog lang tid at få en overenskomst for de nye politikadetter på plads. Så lang tid, at der fra flere toppolitikere på Christiansborg blev efterlyst indgreb, som kunne løse striden om de nye politikadetters ansættelsesforhold.
Dansk Politiforbunds formand, Claus Oxfeldt, var imidlertid aldrig i tvivl om, at han skulle stå fast på sit krav om, at de nye kadetter, som skal aflaste de pressede betjente, skulle have ret til at strejke.
Fredag kunne han med tilfredshed notere sig, at strejkeretten er med i den nye overenskomst, som det nu er lykkedes Dansk Politiforbund og den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, at nå til enighed om.
- Vi kunne ikke bøje os, siger Claus Oxfeldt om strejke-kravet.
Der er nu udsigt til, at de 53 nyuddannede kadetter kan komme i arbejde 1. oktober og blandt andet aflaste betjentene ved den dansk-tyske grænse.
- Kadetterne har fuld strejkeret, men hvis vi står i en situation, hvor Rigets sikkerhed er i fare, så skal kadetterne også assistere. Vi vil altid være samfundsansvarlige, siger Claus Oxfeldt.
Oprindelig ønskede staten, at et særligt nødberedskab skulle skrives ind i overenskomsten, men Politiforbundet ville kun gå med til en hensigtserklæring. Et eventuelt beredskab måtte aftales mellem forbundet og Rigspolitiet i den konkrete situation, gentog Claus Oxfeldt undervejs.
Og det er netop den model, som parterne nu er enige om, oplyser Claus Oxfeldt til Avisen.dk. Kadetterne har som andre overenskomstansatte ret til at strejke, men i en eventuel konfliktsituation er de forpligtede til at løse opgaver af væsentlig betydning for Danmarks sikkerhed.
Om kadetterne skal trækkes ud af en eventuel strejke af sikkerhedshensyn bliver ifølge Oxfeldt op til Politiets Efterretningstjeneste at afgøre.
- Og vi vil aldrig gå på kompromis med Rigets sikkerhed, pointerer Claus Oxfeldt.
Striden om strejkeretten var så fastlåst, at Politiforbundet varslede blokade, der betød, at ingen medlemmer af forbundet måtte tage arbejde som kadet. Det betød, at de 53 nyuddannede kadetter ikke som planlagt kom i arbejde den 1. september. I stedet fik regeringen opbakning til at at sætte soldater ind til at tage sig af en række bevogtningsopgaver.
Når Claus Oxfeldt gør status efter det langvarige forhandlingsforløb, erkender han, at det tog længere tid end forventet at nå i mål.
- Men man kan ikke bare tro, at man kan lave noget helt nyt i dansk politi, og så skal det løses på fem minutter. At der gik hårdknude i det, er vilkårene. Vi havde hver vores tilgang, siger Claus Oxfeldt, der også fortæller, at han undervejs har ændret holdning til de omdiskuterede kadetter.
- Det er nogle rigtig seriøse unge mennesker, siger Claus Oxfeldt, der tidligere var skeptisk over for den nye personalegruppe.
- Jeg var bekymret for, hvad det var for nogle typer, vi fik ind. Men den bekymring er i den grad gjort til skamme. Det er nogle gode, unge mennesker, som ønsker politiet, og som ønsker at gå videre på politiets basisuddannelse. Det er dejligt. Så kan man være med til at få løst et problem i en overgangsperiode og senere rekruttere dem ind i politiet, siger Claus Oxfeldt.
Landets 10.000 betjente er ansat som tjenestemænd uden ret til strejke.