I julen bliver der solgt masser af pølser fra pølse-fabrikken Ø-Pølser på Langeland. Og det gør der selvfølgelig også om sommeren, hvor pølse-fabrikken forsyner det danske sommerland med sprødt grillmad.
Disse travle tider byder ofte på arbejdsdage på op til 12 timer for Finn Bønnelykke og hans kolleger. Og specielt i travlheden ærger han sig over, at han ikke bliver aflønnet så godt, som han plejer.
Virksomheden har nemlig sat sine ansatte ned i løn.
"Der er ikke helt den samme glæde som førhen på fabrikken. Det kan der aldrig være, når man går ned i løn," siger Finn Bønnelykke.
Ledelsen ville spare eller flytte
Finn Bønnelykke er tillidsmand for Ø-Pølsers 100 timelønnede og fastansatte medarbejdere. I sommeren 2012 blev han kaldt til møde af ledelsen, og her blev stolen sat for døren.
"Beskeden var, at hvis ikke vi gik ned i løn, så flyttede fabrikken til udlandet," siger han.
Nye vilkår på pølsefabrikken
Den nye aftale betød, at timelønnen faldt med fem kroner. Arbejdsugen steg med seks timer til 43 timer, men der fulgte ingen betaling for overtid. De seks ekstra ugentlige timer kunne så anvendes af ledelsen til afspadsering, når produktionen ramte en lavsæson.
Samlet set betød nedgang i grundløn og fald i overtidsbetalte timer et samlet fald i løn på 10 procent for Finn Bønnelykke og hans kolleger.
Flere gør som Ø-Pølser
Dermed hører Ø-Pølser til den række af virksomheder, der skruer ned for deres medarbejderes løn.
Ifølge en undersøgelse fra Gallup er seks procent af lønmodtagerne på LO-området blevet bedt om at gå ned i løn af ledelsen på deres arbejdsplads.
Senest forsøgte Danish Crown at få 6.000 slagtere i svineafdelingen til at investere en portion af deres løn i virksomheden. Alt sammen for at bevare arbejdspladser i en branche, der er under pres i Danmark.
Danish Crown har afskediget 6.400 medarbejdere i Danmark siden 2004 samtidig med, at virksomheden har ansat 7.000 uden for landets grænser.
Lønnedgang? Hvad skulle vi ellers gøre?
Vilkårene i fødevareindustrien spillede også ind, da Finn og kollegerne skulle forhandle om deres lønnedgang.
"Vi tog ledelsen alvorligt, da de sagde at fabrikken ville flytte til udlandet," siger han.
Tillidsmanden og kollegerne sagde i første omgang ja til en ny to-årig aftale om at gå ned i løn. Men selvom fabrikken ifølge Finn Bønnelykke klarer sig bedre, så er aftalen netop blevet forlænget på ubestemt tid.
Denne gang har de fastansatte dog fået den tabte fem-krone tilbage på grundlønnen, så Finn Bønnelykke synes ikke, han mærker noget på bundlinjen længere.
Fortryder intet
"Man skal jo ikke leve over sin formåen, og så skal man slet ikke lægge budget efter sin betaling for overtid. Og de penge, vi har sat til under vores nye aftaler, de er væk," siger han.
Alligevel fortryder Finn Bønnelykke ikke, at han og kollegerne gik med på den første aftale om lønnedgang tilbage i 2012.
"Jeg ville gøre det igen. Langeland har høj ledighed, og man skal køre langt efter et nyt job inden for fødevarer. Og fabrikken, den kører jo videre," siger han.