Røde tal på bundlinjen har de seneste år fået virksomheder som SAS, Inspiration og FONA til at sætte deres ansatte ned i løn.
Men hvordan hjælper fagforeningen en lønmodtager, der bliver bedt om at vinke farvel til en portion af sin indtægt? Hvad er deres holdning til lønnedgang, og hvornår stopper lønnen mon med at rasle ned?
Avisen.dk har ringet til fire fagforeninger for at få svar.
NNF: Frygter for lønpres efter forårets OK-forhandlinger
Som afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, er Henrik Tonnesen bestemt ikke tilhænger af lønnedgang.
Især ikke i multinationale virksomheder som slagterigiganten Danish Crown, hvis ansatte NNF organiserer.
Hvis for eksempel danske slagtere går ned i løn, kan de tyske slagtere ende med blive for dyre drift.
"Man kan starte en ond spiral," siger Henrik Tonnesen.
Han mener dog ikke udelukkende, man kan bebrejde virksomhederne for, at spænde lønskruen over for medarbejderne.
"I de sager med lønnedgang, hvor jeg har haft dialog med arbejdsgiveren, er det pengeinstituttet, der har skruet bissen på over for arbejdsgiveren. Så lønnedgang hænger i virkeligheden også sammen med, at bankpakkerne har strammet kravet til bankernes kassebeholdning," siger han.
Derfor er lønnedgang er udtryk for både dårlig økonomi i virksomheden og pengeinstitutterne.
Netop fordi lønskruen hænger sammen med økonomien generelt, tør Henrik Tonnesen ikke spå om, hvorvidt vi i store træk har set toppen af lønnedgang.
Men et nært forestående scenarie vækker hans bekymring.
"Jeg kan sagtens forestille mig, at lønmodtagernes lokalaftaler om løn bliver udfordret efter overenskomstforhandlingerne til foråret. Vi forventer en generel lønstigning på 1,5-2 procent på det generelle overenskomstområde, og jeg kunne frygte, det vil presse lokalaftalerne," siger Henrik Tonnesen
3F: Lønnedgang har aldrig hjulpet
Kim Brandt er afdelingsformand for 3F i Aabenraa. Han mener, at virksomheder kun bør gribe til lønnedgang blandt deres ansatte, hvis virksomheden er særligt lønførende i sin branche. Men hans erfaringer med lønnedgang er dårlige.
"Jeg har stadig til gode at se, at lønnedgang redder en virksomhed," siger han.
Han kalder det for tidstypisk, at ejere af virksomheder går efter de ansattes løn, når virksomheden klarer sig skidt.
"Direktørerne tror, at lønnedgang er acceptabelt, fordi de kan læse om det i medierne," siger han.
Ifølge Kim Brandt siger 3F's medlemmer ofte ja til en lønnedgang. Og det ærgrer han sig over. Især fordi medlemmer laver for dårlige lønaftaler.
"Folk glemmer at lave en aftale om tilbagebetaling af deres tabte løn. Og det skal skæres helt ud i pap, hvor mange kroner og øre en lønnedgang drejer sig om," siger Kim Brandt.
Business Danmark: Vi har set toppen
Bo Uldahl Kaa er formand for Business Danmark i Aarhus.
"Lønnedgang er et valg mellem pest eller kolera. Gå ned i løn eller sig farvel til jobbet. Det, som Business Danmark kan hjælpe med er at få den nye kontrakt læst igennem af vores jurister. Men den enkelte må tage bestik af sin egen situation, og gøre op med sig sig selv, om man vil kaste sig ud i usikkerheden og lede efter et nyt job," siger han.
Pressechef i Business Danmark, Michael Krag-Svendsen har ikke et konkret tal på, hvor mange medlemmer af Business Danmark, der er blevet bedt om at gå ned i løn under krisen. Men ifølge ham er antallet aftagende.
"Vi så toppen i 2011-2012, men spår, at 2014 bliver stort set frit for lønnedngange," siger han.
En typisk lønnedgang for medlemmerne er en omlægning fra grundløn til provisionsløn. Reelt beder man altså de ansatte løbe stærkere til den samme løn, siger han.
TL: Vi troede, lønnedgang var slut
I Teknisk Landsforbund (TL) gik afdelingsformand Jens Ole Olesen og troede, han havde forhandlet sin sidste lønnedgang.
"Vi troede, vi var ude over den periode hvor virksomheder ønsker vores hjælp til at sikre et bedre fundament. Men vi har lige startet nye forhandlinger," siger han.
Når man forhandler lønnedgang, skal der altid være en gulerod til de ansatte, når de kommer ud på den anden side, mener han. Når perioden med lønnedgang er slut, skal medarbejderen kompenseres, så han er lige så godt stillet, som hvis der ikke havde været nogen lønnedgang. Og skulle medarbejderne miste jobbet, mens de modtager reduceret løn, så skal deres tilgodehavende komme til udbetaling.
"Oplevelsen hos TL er, at i langt de fleste tilfælde, at medarbejderen bliver belønnet for at have stået last og brast med virksomheden. Det er jo også det, ledelsen beder deres ansatte om," siger han.
Ifølge Jens Ole Olesen har der i TL Midtvest kun været én enkelt virksomhed, der lod en lønnedgang falde som en hammer uden forhandlinger med fagforeningen. Og hvis TL skal sidde med ved bordet, så skal virksomheden kunne dokumentere, at den reelt og uforskyldt er i krise.
"Hvis vi kan se, at overskuddet er udbetalt til aktionærene, og at ledelsen får nye, store biler hvert år, så har både vi og medlemmerne svært ved at være imødekommende," siger afdelingsformanden.
PROSA: Man skal klare sig på markedsvilkår
Niels Bertelsen, der er formand for PROSA mener, at lønnedgang kun bør komme på tale, hvis en medarbejder har optjent en væsentlig højere løn end markedslønnen i branchen. Og der skal laves en aftale om at få lønnen tilbage på niveau.
"Generelt er lønnedgang en dårlig ide, for det hjælper kun en kort periode. De fleste virksomheder lukker alligevel," siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.
Når lønnedgang alligevel ender i konkurs, efterlades medarbejderen derfor med forringede vilkår. Der udbetales nemlig mindre fra garantifonden, ligesom pensionen typisk også har været mindre, forklarer han.
"Derfor mener jeg, at der skal meget tungtvejende grunde til at gå med op det. Hvis en virksomhed ikke kan overleve på markedsvilkår, så bør den lukke," siger formanden for PROSA.