Som Avisen.dk torsdag kan fortælle, er det ikke kun friske, jobparate kontanthjælpsmodtagere, som efter den nye aftale om kontanthjælp skal arbejde 225 timer om året for ikke at blive trukket 1000 kroner om måneden. Også de der ikke er jobparate - de såkaldte aktivitetsparate med andre problemer end arbejdsløshed, bliver ramt.
Og torsdag skriver Jyllands-Posten så, at det kun er en brøkdel, der jobparate.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er det således kun 22 pct. af de 24.000, der står til at blive ramt af kontanthjælpsloftet, som kommunerne vurderer er jobparate.
Til gengæld bliver 77 pct. af kommunerne klassificeret som såkaldt aktivitetsparate, fordi de har andre problemer end ledighed - f.eks. sygdom. Med andre ord og tal vurderer regeringen altså, at 8 af 10 af de berørte ledige ikke er klar til et job.
Alligevel fremhævede Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse, udsendt kort efter at regeringen onsdag indgik en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, at formålet med kontanthjælpsloftet er at løfte kontanthjælpsmodtagere væk fra "offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet".
Pisker ledige
Flere kritiserer nu, at regeringen vil "piske" ledige til at arbejde, selvom kommunerne vurderer, at de ikke er i stand til det.
- Det er fuldstændigt uforklarligt, at regeringen målretter en nedskæring i kontanthjælpen til denne gruppe. De svinger den økonomiske pisk hen over hovedet på folk, der ikke har mulighed for at reagere på det. Det er jo helt absurd, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, til Jyllands-Posten.
Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen indføres kontanthælpsloftet i lige så høj grad for, at almindeligt arbejdende mennesker ved, at der er en forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp.