Klik, hent, del. Det kan være fristende at downloade og dele musik, film og bøger fra nettet, men et ubetænksomt øjeblik i sommerhusets liggestol kan i princippet hurtigt gå hen og blive dyrt.
Rettighedshavernes organisationer tolker nemlig lovgivningen stramt. Har man uforvarende suget en TV-serie ned fra et udenlandsk fildelingssite, så kan det resultere i et krav om erstatning fra en rettighedshavers advokat, hvis sitet ikke har aftaler med producenterne. Det sker jævnligt.
Det kan ved førte øjekast virke uoverskueligt at skulle forstå de komplicerede regler for download og deling på nettet og sociale medier, men spørger man Forbrugerrådet Tænk, så handler det i høj grad om at bruge sin sunde fornuft.
- Man skal tænke sig om. Hvis man er inde på et site, der tilbyder gratis streaming af spritnye film, og det samtidig er fyldt med pop-op-reklamer, så er det et advarselstegn. Både om at man er ved at gøre noget, der kan være ulovligt - og om at man er på vej til at få virus på ens computer, siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
Vagn Jelsøe gør i samme åndedrag opmærksom på, at virkeligheden er ikke altid så sort-hvid. Gråzonerne breder sig hurtigt, når man begynder at tale om mere komplicerede problemstillinger.
Må man eksempelvis dele film fra YouTube på sine sociale medier?
I mange tilfælde så er svaret ja, men andre gange kan man komme til at dele materiale, som man ikke har lov til. Forbrugerne er ikke de eneste, der er forvirrede - det er eksperterne også.
De europæiske forbrugerråds paraplyorganisation, BEUC, kontaktede for nylig advokater, professorer og andre eksperter fra 11 medlemslande og bad dem vurdere en række fiktive problemstillinger.
Én var, om man gør sig til lovbryder, hvis man benytter sløringssoftware til at få adgang en streaming-tjeneste fra udlandet, som man allerede har betalt for i hjemlandet.
Et andet eksempel var, om man må bruge ens favoritmusik som underlægning på en hjemmevideo, man uploader på YouTube. Eksperternes svar fordelte sig nærmest jævnt hen over ja, nej og ved ikke.
Eksemplerne viser ifølge Forbrugerrådet Tænks vicedirektør, at området er enormt komplekst.
- Så som forbruger bliver man derfor selv nødt til at afgøre, hvad man kan stå inde for. Man skal bruge almindelig sund fornuft og ikke opfinde problemer, hvor der måske ingen er, lyder rådet fra Vagn Jelsøe.
Heldigvis er der hjælp at hente. Et godt sted at starte er på hjemmesiden Sharewithcare.dk, som Kulturministeriet, Teleindustrien og Rettighedsalliancen (tidl. AntiPiratGruppen) står bag.
Her kan man bl.a. se, hvilke streamingtjenester som organisationerne har blåstemplet.
Til trods for at specielt organisationer, som varetager producenters interesser, ofte er ret harske med deres regelfortolkninger, så bør man som borger og forbruger ikke lade sig skræmme. Det mener Henrik Udsen, professor og leder for Center for Informations- og innovationsret på Københavns Universitet.
- Lovgivningen hverken kan eller skal være på forkant med ny teknologi. Det er uundgåeligt, at der vil være gråzoner, når ny teknologi stormer frem. Som borger skal bruge sin sunde fornuft og mavefornemmelse. Det er et godt udgangspunkt, siger professor Henrik Udsen.
Og hvis det kommer så vidt, at en problemstilling ender ved domstolen, så vil det nok også betyde, at der vil være en vis forståelse fra retten om, at reglerne kan virke uigennemskuelige, mener han.
Fakta: Ophavsret:
- Ophavsretten er et sæt regler og love, der på forskellige måder tilgodeser personerne bag værker som bøger, film, musik, software, computerspil, arkitektur og design.
- Den digitale udvikling har sat ophavsreglerne under pres og skaber dilemmaer. Eksempelvis må man gerne videresælge et fysisk kopi af en bog, men når det gælder e-bøger, så er der delte meninger om, hvorvidt det er lovligt.
- I efteråret vil EU-Kommissionen komme med et udspil til, hvordan man på europæisk plan kan tackle udfordringerne med digital ophavsret fremadrettet.
Kilder: Koda, Rettighedsalliancen, Forbrugerrådet Tænk
/ritzau/FOKUS