Det er blevet så dyrt at drive en folketingsgruppe, at den økonomiske støtte til personale skal sættes op.
Det mener et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Flertallet har indgået aftale om at hævde de såkaldte gruppestøttemidler, der er med til at lønne de sekretariatsmedarbejdere, som folketingspartierne har ansat, fremgår det af aftalepapirerne.
Partierne vil hæve støtten med 52 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 40 procent.
Det er en meget markant forøgelse, vurderer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i politiske partier.
Støtten gives ganske vist efter en aftale, der stammer fra 1995, men den har været pristalsreguleret i mellemtiden, påpeger hun.
Partierne argumenterer med, at blandt andet presset fra medierne gør, at de i dag er nødt til at have folk med bedre uddannelser ansat.
Tidligere var det mest sekretærer, men i dag er der brug for presserådgivere og akademikere, lyder det.
Karina Kosiara-Pedersen vurderer også, at der er sket en professionalisering af det politiske liv siden 1995.
- På den måde kan partierne som så mange andre sagtens bruge penge på mange flere ting, siger hun.
Dilemmaet er imidlertid, at andre steder i den offentlige sektor også har fået flere opgaver uden at være blevet kompenseret tilsvarende, påpeger hun.
- På den ene side kan det være lidt svært, at Folketinget kan bruge penge på sig selv, når der samtidig skal skæres ned flere steder i den offentlige sektor, siger Karina Kosiara-Pedersen.
- På den anden side vil vi gerne have, at folketingsmedlemmerne gør deres arbejde og har de bedste betingelser for det.
- Så på den måde er der noget legitimitet i det, selv om det går imod den udvikling, der sker i resten af den offentlige sektor, vurderer hun.
/ritzau/