Pædagoger i landets institutioner føler, at de sidder bøjet over papirer og skemaer til forvaltningen, i stedet for, at bygge lego, male og spille bold med børnene.
Det viser en ny undersøgelse blandt 467 pædagoger.
“Det er enormt frustrerende for pædagogerne. De tænker jo konstant på, at de hellere vil være sammen med de børn og unge, som de arbejder med. Dokumentation kan være fint, hvis det giver mening. Det gør det bare langt fra altid,” siger formand for BUPL, Henning Pedersen.
Undersøgelse fra BUPL viser, at langt de fleste pædagoger stadig føler, deres arbejdsdag er spækket med krav om dokumentation, og en del af dem svarer, at arbejdet med at udfylde skemaer og skrive rapporter fylder mere i dag end for et år siden.
Ud af de adspurgte pædagoger kan kun 6 pege på et område, hvor kravet om dokumentation fylder mindre i dag, end det gjorde for et år siden. 132 kommer med konkrete eksempler på, at de i dag bruger mere tid på at udfylde skemaer og dokumentere, hvad de bruger arbejdsdagene på.
Side op og side ned
Det er forskelligt, hvilke krav den enkelte kommune stiller til institutionerne. Men pædagoger bliver for eksempel bedt om, at beskrive, hvordan de arbejder med de pædagogiske læreplaner. Eller de skal indsende kvalitetsrapporter til forvaltningen, hvor de skal beskrive arbejdsgange og arbejdsmiljøforhold i institutionen.
En pædagog skriver i BUPL-undersøgelsen:
"Stort set alt skal dokumenteres. Lige nu er vi ved at indføre en kvalitetsrapport, som skal indeholde alt fra arbejdsmiljø til graden af den enkeltes uddannelse."
Og det skaber frustation, lyder det fra pædagogernes fagforening.
“Det kan være nogle meget omfattende skemaer, man skal udfylde. Det er side op og side ned med forklaringer, og det er unødigt besværligt. Hvorfor ikke bare få en dialog om tingene i stedet for,” siger Henning Pedersen.
Kun snak, ingen handling
Regeringens storstilede tillidsreform, under ledelse af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skulle ellers gøre op med bureaukrati og meningsløs dokumentation. Men pædagogerne tror ikke længere på, at deres hverdag vil ændre sig. Kun hver tiende nærer håb om, at de får mere tid til pædagogisk arbejde i fremtiden.
“Der snakkes, men der sker ingenting. Pædagogerne kan jo godt læse, at der er indgået principper om at modernisere, og de kan se, at Vestager turnerer rundt i landet og taler om det her. Men de oplever ingen som helst forandring i deres hverdag,” siger Henning Pedersen.
I en kommentar til Avisen.dk skriver Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL:
"Der skal gøres op med overflødig dokumentation og lignende, som stjæler ressourcer fra kerneopgaven og virker demotiverende."
Han mener dog, at der er behov for "varierende grader af kontrol," og skriver desuden:
"Vi har en stor opgave med at få afskaffet den kontrol, der ikke giver mening. Den der er overflødig og måske blive skarpere på, hvilken kontrol, der er nødvendig."
Det var ikke muligt for Avisen.dk at følge op med et interview med Michael Ziegler med spørgsmål om, hvordan kontrollen skal undgå at tage så meget af pædagogernes tid, samt hvilken kontrol, der anses for at være overflødig.
Pædagogernes fagforening BUPL har spurgt 467 af deres medlemmer om deres hverdag. Det såkaldte 'tillidsbarometer' viser overordnet, at mange pædagoger ikke føler, der er blevet mindre kontrol af deres arbejde fra systemets side.
- 68 procent siger, at der "er behov for forenkling i forhold til kravene om skriftlig dokumentation"
- Administrative sagsgange er en anden stor tidsrøver
- Kun 6 pædagoger siger, at kravet om dokumentation fylder mindre i dag end for et år siden
- 132 pædagoger siger, at det i dag fylder mere end det gjorde for et år siden
- Kun en ud af 10 forventer, at de vil blive udvist mere tillid i de kommende år
- 55 procent af de adspurgte siger, at de "i høj grad" og "i nogen grad" bruger tid på opgaver, der ikke tjener noget pædagogisk formål
Kilde: BUPL's Tillidsbarometer 2014