Bør pædagoger holde kyssemunden for sig selv på jobbet? Eller er vi alle sammen blevet kropsforskrækkede og ser pædofile overalt, siden der overhovedet er behov for at diskutere, om pædagoger må kysse børn?
Debatten har gennem de sidste par uger kørt i medier og på Facebook, efter at det er kommet frem, at nogle børnehaver har regler, som forbyder pædagogerne at give børnene et kys.
Men kys hører slet ikke til i børnehaven, skriver pædagogen Sandra Bech i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Det handler ikke om, at hun er bange for at blive stemplet som pædofil, men om, at forholdet mellem børn og pædagoger er en professionel relation. Hun kan lide børnene, men hun elsker dem ikke.
De voksnes behov, ikke barnets
Desuden kan man sagtens give børn trøst og omsorg uden at kysse dem, mener hun.
"Børnene, som kommer til mig, får al den omsorg, alt det nærvær, al den trøst, de har brug for (og som normeringen tillader ...), og de oplever, at vi deler glæden, at jeg er glad for at se dem, at de er betydningsfulde, og at de har værdi, og de viser mig helt det samme – sikke en gave.
Alt helt uden at kysse på dem.
For omsorgen ligger ikke i det kys, du giver, men i nærværet, i følelsen barnet får, når vi ser dem i øjnene, anerkender, møder dem i følelsen, trøster og hjælper videre," skriver hun blandt andet i debatindlægget.
Hendes oplevelse er, at det ikke er børnenes behov at blive kysset, men de voksnes behov for at udtrykke omsorg på netop den måde.