Danmarks fleksible arbejdsmarked bliver mere og mere fleksibelt, og vi skifter hyppigere job end nogensinde. Det stiller store krav til det sociale sikkerhedsnet.
At sige farvel til kollegerne og de vante arbejdsopgaver for at starte på en ny arbejdsplads med nye udfordringer. Det er i år sket flere gange for danske lønmodtagere end nogensinde før.
Millionsvindel på jobcenter: Pengene skulle være brugt på svage borgere
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser nemlig, at der allerede er blevet skiftet job 427.993 gange i det første halvår af 2018. Det er det største antal jobskift nogensinde på et halvt år og en stigning på 27 procent siden 2010, hvor vi skiftede job allermindst.
Ifølge forbrugerøkonom hos pensionsselskabet PFA Carsten Holdum er der klare fordele ved de hyppige skift. For eksempel får medarbejderne mulighed for at udvikle sig og få nye spændende opgaver, mens arbejdsgiveren får de rigtige medarbejdere til at løse arbejdsopgaverne.
Men der er også en bagside af medaljen, understreger han.
- Det har større implikationer, at vi er på arbejdspladsen i kortere tid ad gangen. Der sker tab af både loyalitet og tryghed. Det er en overset pris, man også kommer til at betale, siger Carsten Holdum til Avisen.dk.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at tallene er et godt billede på, at det fleksible arbejdsmarked, som Danmark har været kendt for i mange år, er steget til nye højder.
- Vi har Europas største fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og man har fundet ud af, at det giver virksomhederne en større gevinst at kunne hyre og fyre, som de vil, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Man er sin egen lykkes smed
De hyppigere jobskift gør, at usikkerheden på arbejdsmarkedet vokser. Før i tiden var det almindeligt at have det samme job hele livet, og det gav en tryghed, påpeger Carsten Holdum.
- I dag skal man omstille sig hele tiden, og man befinder sig i en salgssituation, hvor man selv er varen. Det er et markant skift fra det loyalitetsbaserede arbejdsmarked til det mere individuelt baserede, hvor man i højere grad er sin egen lykkes smed, siger han.
Derudover mener Carsten Holdum, at man må forvente, at arbejdsgiverne ikke har den store interesse i at videreuddanne eller udvikle medarbejderne, hvis de alligevel skifter job få år efter ansættelsen. Det skaber udfordringer for de medarbejdere, der søger et job.
- Man skal komme og være klar til at bidrage med det samme. Virksomhederne leder i højere grad efter dem, der lige passer til det projekt. Til gengæld er virksomhederne så måske også villig til at betale en højere løn for det, men medarbejderen skal bare være køreklar fra start, siger Carsten Holdum.
Unge og nyuddannede er mest sårbare
Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at en større del af jobskiftene end tidligere er sket for unge mellem 20 og 29 år. Det forklarer Henning Jørgensen blandt andet med, at indstillingen hos unge mennesker har ændret sig.
- Engang gjaldt det for de unge om at få et fast tag i arbejdsmarkedet. I dag er unge blevet mere sigøjnere på arbejdsmarkedet, fordi de skal prøve sig selv af for at finde det rette job eller det rette erhvervsområde, siger han.
Derudover pointerer han, at det er tydeligt, at de unge bærer byrderne ved det fleksible arbejdsmarked, fordi det typisk er dem, der bliver ansat i de midlertidige stillinger og som deltidsansatte.
Krav til sikkerhedsnet er ved at blegne
En anden ulempe ved de hyppigere jobskifte er ifølge Henning Jørgensen, at flere risikerer at være ledige i en periode. Derfor mener han også, at det er vigtigt at vogte over det sociale sikkerhedsnet i Danmark.
Men som det er nu, er det svækket, pointerer han.
- Tryghedselementerne er under skarp beskydning på det danske arbejdsmarked med dagpengereformen og kommuners fokus på at få de ledige så hurtigt i job som muligt, siger Henning Jørgensen.
Han henviser til dagpengereformen fra 2011, hvor dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år, og tiden til at genoptjene retten til dagpenge blev hævet fra et halvt til et helt år.
Derudover mener han, at de stramme budgetter ude i kommunerne gør, at kommunerne i højere grad fokuserer på at få de ledige så hurtigt i arbejde som muligt i stedet for at se på, om opkvalificering og erhvervsuddannelse i højere grad vil sikre de ledige bedre mulighed for at blive i job.