Heller ikke i år slipper kystområderne i Caribien og de sydlige amerikanske Atlanterhavskyster for orkaner.
Det vurderer meteorologer, der arbejder for National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa), det nationale amerikanske meteorologiske institut.
Ifølge Noaas prognoser vil der opstå mellem 11 og 17 tropiske storme i området til og med udgangen af november.
Og mellem fem og ni af disse storme kan forventes at udvikle sig til egentlige orkaner.
Det er lidt højere end i et gennemsnitsår, hvor seks af 12 storme bliver til orkaner.
Men chefen for USA's nationale katastrofeagentur, Fema, Robert J. Fenton Jr., minder om, at det ikke nødvendigvis er antallet af storme, der har betydning, men voldsomheden af dem.
- Uanset hvor mange storme, der udvikler sig i år, skal der kun en enkelt til at vende op og ned på vores liv, siger han i Noaas pressemeddelelse.
Grundlaget for den aktuelle prognose er en vurdering af, at vejrfænomenet El Niño ikke ser ikke ud til at præge regionen i år. Det plejer ellers at have en beroligende effekt på stormene.
Storme dannes, når havene opnår en temperatur omkring 26 grader. Det varme vand får luften til at stige til vejrs og rotere hurtigt rundt.
Når vejrsystemet når en overfladehastighed på mere end 63 kilometer i timen, kalder man det en tropisk storm.
Og hvis en tropisk storm når op på mere end 120 kilometer i timen, klassificeres den som en orkan.
Tropiske orkaner får navne i alfabetisk orden, og derfor blev årets første af slagsen døbt Arlene.
Tidligere fik de kun pigenavne, men nu skifter man mellem drenge- og pigenavne.
Er en orkan særligt heftig, kan man vedtage at pensionere navnet, så ingen andre storme efterfølgende kan komme til at hedde det samme.
Det er sket 83 gange siden 1954. Blandt de mest ødelæggende orkaner, hvis navn er sendt på pension, var Katrina.
Katrina udrettede store skader på den amerikanske sydkyst i august 2005 og kostede 1836 menneskeliv, da digerne omkring storbyen New Orleans efterfølgende kollapsede.
/ritzau/