Det er slut med den hurtige økonomiske gevinst, der gjorde det attraktivt for østarbejdere at smutte til Danmark, knokle og så vende hjem med penge til at bygge lige den garage, der manglede på huset i Krakow.
Med skattereformen krympede fradraget, der gjorde det til en virkelig god forretning at arbejde langt hjemmefra.
Det har fået mange østeuropæere til rejse hjem. Især lykkeridderne der var her for at tjene mest muligt, hurtigst muligt og så vende hjem. Det siger Jakub Kaja, der selv er polak, og har et meget omfattende kontaktnet blandt de mange avisbude, som han også fungerer som skatterådgiver for.
"Mere end halvdelen er taget hjem igen. Dem, der var her for at tjene til et hus eller til at bygge om eller noget andet, de er rejst. For nu tjener de for lidt her," siger Jakub Kaja.
Dem, der er tilbage, vil gerne blive her med deres familie og få et almindeligt og roligt liv eller også er deres situation endnu værre i hjemlandet, så de er nødt til at blive i Danmark.
Fradrag på 230.000 kroner
Siden 1. januar har der været en maxgrænse på 50.000 for fradraget på kost og logi - danskere såvel som østarbejdere. Det betyder, at uanset hvor mange nætter, du sover væk fra dit hjem, så får du ikke refunderet mere end maxgrænsen.
Før kunne du få fradrag på 650 kroner for kost og logi per opholds-dag i et år, hvilket kunne give fradrag på over 200.000 kroner.
"Ofte var personerne rejst tilbage til deres hjemland, når vi ønskede dokumentation for udgifterne, og det gjorde det meget svært," siger Susan Veise, chefkonsulent i Skatteministeriets Koncerncenter.
Oveni fradraget for kost og logi kan du få befordringsfradrag. Derfor kan du trække rejseudgifterne fra. Hvis en polak for eksempel rejser til sit hjem i Warszawa to gange hver måned, kan han trække knap 50.000 kroner fra i skat om året. Det kan han også efter skattereformen.
Østarbejderne lagde ikke skjul på noget
I Skat græder man ikke over, at rejsefradraget er skåret ned.
"Det skævvred det danske arbejdsmarked. I mange brancher klagede man over, at når nogle virksomheder gav tilbud på opgaver, var det regnet ind i lønudgifterne, at medarbejderne ikke behøvede så meget i løn på grund af det store fradrag. Østarbejderne lagde ikke skjul på noget, og kaldte det for ’Det store rejsefradrag’," siger Susan Veise.
Betalte skat frivilligt
Polske skatteregler betød, at Jakub Kaja helt lovligt kunne undtages for at betale skat i Polen, og var nede på kun at betale de otte procent i arbejdsmarkedsbidrag.
"Jeg har det sådan, at hvis jeg tjener penge og selv kan vælge, om jeg putter dem i lommen eller giver dem til nogle andre, så putter jeg dem i lommen. Man der var også dem, der sagde, at nu ville de bo i Danmark og så ville de også betale skat her. Det var faktisk ikke få, der valgte at sige nej til rejsefradrag, og betale fuld skat her," siger Jakub Kaja.
OM REJSEFRADRAGET:
- Rejsefradraget blev lavet til medarbejdere, der blev sendt på en arbejdsrejse uden arbejdsgiveren betalte for deres rejseudgifter til kost og logi.
- Senere blev det også muligt at bruge for brobisserne, der byggede Storebæltsbroen og derfor boede langt fra familien i en campingvogn i lange perioder.
- For at kunne bruge rejsefradraget er det et krav, at man arbejder på et midlertidigt arbejdssted, der ligger så langt væk fra ens hjem, at man ikke har mulighed for at overnatte hjemme efter endt arbejdsdag.
- Det er langt fra kun østarbejderne, der har udnyttet fradraget. Rejsefradraget gjorde det til en god forretning for danske håndværkere at pendle tværs over landet, fordi det bedre kunne betale sig at for jyderne at arbejde på Sjælland og omvendt.
- Lønnen er lav, de arbejder hårdt, men det er bedre, end hvor de kommer fra.
- Op mod 44.000 arbejdere fra Polen, Tyskland og Østeuropa arbejder i Danmark.
- I de kommende uger afslører Avisen.dk, hvordan hverdagen er for østarbejdere i Danmark.