Når den danske statsminister beslutter sig for at udskrive valg til Folketinget, så går han hen og trykker på en stor knap, der sætter hele valgapparatet i gang.
Den forestilling går nogle danske vælgere går rundt med, når journalister, politikere og kommentatorer snakker om, at 'statsministeren trykker på valgknappen'.
"Det sker, at vi får opkald fra borgere, der spørger om, hvor valgknappen sidder henne, fordi det er blevet sådan et presseudtryk," fortæller Nanna Sten, bibliotekar i Folketingets Oplysning.
Også i Folketingets omstilling nikker personalet genkendende til mystikken om valgknappens konkrete placering.
Det kommer, når valgfeberen rammer landet, fortæller en medarbejder, er ønsker at være anonym. Og det er ikke skolebørn, der laver telefonfis, fastslår man i omstillingen.
"Det er voksne borgere, der er nysgerrige og ringer. Og vi forklarer dem så, at der ikke er nogen valgknap. Vi forklarer i stedet, at det bare er et udtryk for, at statsministeren bestemmer, hvornår der skal udskrives valg," siger den ansatte i Folketingets omstilling.
Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Berlingske, erkender, at han er en af de journalister, der har bragt udtrykket til torvs. Men han er temmelig overrasket over, at der er borgere, der går helt fejl af metaforen.
"Det virker næsten ubegribeligt, at folk kan ringe til Folketinget og spørge om det. Det kommer faktisk bag på mig. Når vi bruger udtrykket, er det jo fordi, det er et godt billede på, at statsministeren råder over et stort apparat, og at det er hans håndbevægelse, der sætter det hele i gang," lyder det fra Thomas Larsen.
Han vil dog ikke afvise, at udtrykket igen kommer over hans læber eller finder vej til avisspalterne.
"Det skal være tilladt, at journalister og kommentatorer bruger sproglige billeder og metaforer. Men man kan nok med rette anklage os for bruge de samme billeder så meget, at det går hen og bliver en ophobning af klicheer," siger den politiske kommentator.
Misforståelsen er et udtryk for, at mange vælgere er nysgerrige efter at vide, hvordan valget rent praktisk foregår, siger samfunds- og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
"Historien om valgknappen afspejler, at der er en vis interesse for, hvordan valget rent praktisk foregår. Der vil også være vælgere, der spekulerer over, hvorfor det hedder en dronningerunde," siger han.