Ny afgift på arbejdsskader er en Nyrup-kopi

Skatteministeren er sikker på, at arbejdsskadeafgiften ender hos dårlige chefer.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF)
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF)
Foto: Polfoto

Det skal være mere sikkert og trygt at gå på arbejde, så antallet af arbejdsulykker skal ned.

Det mener regeringen, der foreslår en strafafgift på arbejdsskader på 13,5 procent af erstatningen.

Pengene skal betales af forsikringsselskaberne - og ikke af de firmaer, der har problemer med sikkerheden.

Skatteminister Thor Möger Pedersen, hvordan kan du være sikker på, at arbejdsskadeafgiften får arbejdsgiverne til at ændre adfærd?

Milliard-overskud

"Jeg er ret så sikker på, at selskaberne vil være interesserede i at tjene endnu flere penge og give regningen videre til deres kunder, så det i sidste ende er arbejdsgiverne, der får straffen for ikke at beskytte deres ansatte mod arbejdsskader," siger han i et interview med Avisen.dk.

Fredag skrev Avisen.dk netop, at forsikringsselskaberne scorer kassen på den her type forsikringer. I 2010 havde de en indtjening på over en milliard - og sådan har det set ud siden 2007.

Idéen med afgiften er ikke nyt. Skatteministeren har hentet inspirationen fra en afgift, der eksisterede under den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Nyrups skat var bøvlet

Du siger, at det er vigtigt for dig og regeringen, at danske arbejdspladser er sunde og trygge. Hvis det er så vigtigt for dig, hvordan kan det så være, at du pålægger forsikringsselskaberne afgiften og freder arbejdsgiverne?

"Under Nyrup var afgiften pålagt begge parter. Forsikringsselskaberne og arbejdsgiverne delte regningen dengang, men ordningen var meget bureaukratisk, og det vil den nye regering gerne undgå. Derfor har vi valgt kun at beskatte forsikringsselskaberne."

Risikerer du ikke, at afgiften rammer nogle brancher uretfærdigt hårdt? En byggeplads er jo en farligere arbejdsplads end et revisorkontor?

"Det er jo kun, når skaden er sket, at forsikringsselskabet og dermed arbejdsgiveren får kærligheden at føle. Hvis arbejdsgiverne opfører sig ordentligt og sørger for, at alle ansatte er trygge, kommer der ingen ekstra-regning. Arbejdsgiverne kan altså selv styre, hvor dyrt eller billigt det bliver."

Men er der ikke en risiko for, at virksomhederne begyndet at lave en kynisk kalkule ved at indregne afgiften på linie med andre udgifter, hvilket så får den konsekvens, at virkningen af afgiften udebliver?

Dyr fisker

"Jeg tror, at arbejdsgiverne er kloge nok til at forebygge arbejdsskader ikke mindst i fremtiden, hvor der bliver mangel på hænder herhjemme. Deres ansatte er jo en ressource, og det vil være dumt ikke at værne om den."

Og for at blive ved risici. En fisker er den dyreste at forsikre. Hvis en mand med en stor kutter med mange ansatte er uheldig, kan afgiften så ikke få den konsekvens, at han går nedenom og hjem?

"Jeg tror, at man skal passe på med at overvurdere effekten af arbejdsskadeafgiften. Det er jo som sagt først, når ulykken rammer, at afgiften falder. Og det sidste regeringen vil er at lukke små og store virksomheder."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.