En afgift på 13,5 procent på arbejdsskader skal få arbejdsgivere til at passe bedre på deres ansatte. Dansk Arbejdsgiverforeningen kritiserer ordningen og kalder den et kickstop ikke en kickstart.
Regeringen vil motivere arbejdsgiverne til at skabe et bedre arbejdsmiljø ved at indføre en ny afgift - en såkaldt arbejdsskadeafgift - på 13,5 procent af erstatningen efter en arbejdsskade.
Hvis en ansat får en skade, der for eksempel giver vedkommende en erstatning på 100.000 kroner, skal forsikringsselskabet altså betale en afgift på 13.500 kroner til statskassen.
Arbejdsskadeafgiften bliver præsenteret i det oplæg til finanslovsforhandlingerne, som regeringen sender på gaden torsdag eftermiddag.
"Med afgiften ønsker regeringen at give arbejdsgiverne en større tilskyndelse til at passe på deres medarbejdere," siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til Avisen.dk.
Var det ikke bedre at bruge gulerod i stedet for pisk?
"Vi er villige til at bruge flere forskellige værktøjer fra kassen for at få antallet af arbejdsulykker ned. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er så vigtigt for regeringen, at vi vil bruge både gulerod og pisk for at få bragt orden i tingene ude på arbejdspladserne," forklarer ministeren.
Fra 2009 til 2010 steg antallet af alvorlige arbejdsulykker fra 4.843 i 2009 til 5.641 i 2010. I samme periode er det samlede antal arbejdsulykker steget fra 42.529 til 44.283.
Arbejdsgivernes forsikringer bliver dyrere
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) frygter, at regningen ender hos arbejdsgiverne, fordi foreningen forventer, at den nye afgift vil få forsikringsselskaberne til at skrue op for priserne.
[pagebreak]
"Danske arbejdspladser har det bedste arbejdsmiljø i hele verden. Der er ikke en eneste god grund til at give danske virksomheder en ekstra-udgift i den her krisetid," siger underdirektør i DA, Steen Müntzberg.
Men der sker over 40.000 arbejdsulykker på årsbasis. Giver det ikke god mening at få det tal bragt ned?
"Nej. Arbejdsgiverne går allerede langt for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det her er endnu en skjult skat, som virksomhederne herhjemme kommer til at tabe på," siger underdirektøren fra DA og tilføjer:
"Det her er ikke en kick-start af den danske økonomi. Det er et kick-stop."
Skatteministeriet har regnet ud, at den nye afgift vil skaffe 100 millioner kroner til den slukne statskasse i 2012. Året efter vil overskuddet fra ordningen være oppe på 300 millioner kroner.
Minister Thor Möger Pedersen (SF) har tilsyneladende ikke tænkt sig at øremærke pengene til et bestemt formål.
Fagbevægelsen er glad
LO, der er paraplyorganisation for blandt andre fagforeningerne 3F, HK og FOA, er ikke overraskende positiv over for den nye afgift.
"Det er ikke vigtigt for LO, om millionerne er øremærkede eller ej. Det vigtige for LO er, at afgiften skaber et bedre arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne, og det tror vi på, at den vil," lyder det fra LO-sekretær, Ejner K. Holst.
Fordi Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft, mener LO, at arbejdsgiverne selv må have en interesse i at passe på deres ansatte.
"Afgiften vil forhåbentlig medføre, at arbejdsgiverne åbner deres øjne og indser, at det sidste, de har brug for, er syge og tilskadekomne ansatte," lyder det fra LO-sekretæren.
LO håber, at den nyvalgte S-R-SF-regering også vil forbedre myndighedernes tilsyn med og rådgivning af arbejdsgiverne.
[pagebreak]
"Det er ikke alle virksomheder, der gambler med deres ansattes helbred af ond vilje. Mange ved ikke bedre. Derfor skal tilsynet og rådgivning have en skalle," siger Ejner K. Holst.
Arbejdsskadede reagerer med skepsis
Formanden for Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede kalder initiativet for et skridt i den rigtige retning.
"Men jeg spørger mig selv, om en afgift vil gøre nogen forskel. Jeg tror, at de største virksomhederne vil begynde at kalkulere med afgiften uden at gøre noget for at forbedre arbejdsmiljøet," lyder det fra Inga Lund.
Afgiften bliver ifølge forslaget indført den 1. september 2012.
I 2010 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen erstatninger for 3,7 milliarder kroner.
2,7 milliarder kroner blev udbetalt i forbindelse med arbejdsulykker.
1 milliard kroner var erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen