Aalborg Pirates var storfavoritter, da nordjyderne tirsdag aften tog imod Esbjerg i Danmarks bedste ishockeyrække, AL-Bank Ligaen.
Det endte da også med en sejr på 6-5, men det var langt fra uden problemer.
Det hele begyndte perfekt for aalborgenserne, der på bare fem og et halv minut fik bragt sig foran med 3-0. Men så begyndte Esbjerg, der er næstsidst i AL-Bank Ligaen, at blande sig, og da de to hold var færdige med første periode, stod det 4-2.
Gæsterne fra den jyske vestkyst fortsatte det gode spil i anden periode og fik bragt sig foran med 5-4 før tredje og sidste periode.
Her viste hjemmeholdet så, hvorfor at holdet kæmper med i toppen af ligaen, da Colin Greening med to scoringer sikrede AaB sejren.
Canadiske Greening, der er hentet i Ottawa Senators i forbindelse med den igangværende lockout i NHL, scorede i alt tre mål i kampen.
AL-Bank Ligaens førerhold fra Frederikshavn White Hawks vandt sikkert med 5-1 over Copenhagen Hockey. De københavnske gæster kom først på måltavlen i tredje periode, som de vandt 1-0.
Herning Blue Fox havde besøg af Rødovre Mighty Bulls, der måtte rejse hjem med et nederlag på 1-4.
Frederikshavn topper AL-Bank Ligaen med 50 point, mens Aalborg Pirates har 48 point på andenpladsen. Herning er nummer fire med 41 point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.