543 daginstitutioner har søgt om ekstra pædagoger til de mest udsatte børn fra en ny pulje, men kun 100 institutioner kan få de ekstra hænder.
443 daginstitutioner med udsatte børn får nej til flere pædagoger.
Det viser en aktindsigt, som pædagogernes fagforening BUPL har lavet hos Socialstyrelsen.
Søndag træder den nye dagtilbudsreform i kraft, og et af de mest omtalte elementer i reformen er puljen til de såkaldte sociale normeringer, der skal sikre flere uddannede pædagoger til de allermest udsatte børn.
83 millioner har politikerne på Christiansborg målrettet til de sociale normeringer i 100 daginstitutioner. Det betyder helt konkret, at de udvalgte institutioner kan sige goddag til 1-2 ekstra pædagoger efter sommerferien.
Men Socialstyrelsen, der skal fordele pædagogerne til institutionerne, har modtaget ansøgninger fra ikke mindre end 61 kommuner til i alt 543 daginstitutioner.
- Det her er vigtigt skridt, men vi kan også se på alle de kommuner, der har ansøgt og alle de institutioner, man peger på, at der er et langt større behov. Det må gøre indtryk på politikerne på Christiansborg, at behovet er så stort ude i kommunerne, siger formand i BUPL Elisa Bergmann, der derfor gerne så, at politikerne hævede puljen til de sociale normeringer markant.
"En god samfundsinvestering"
Pædagogernes formand glæder sig dog over, at der i det hele taget er en pulje til de sociale normeringer.
- Vi ved, at det, der kan skabe kvalitet og en bedre tidlig indsats hos de børn, der har det allerstørste behov, det er, at vi kan opdele børnene i mindre grupper og skabe det nærvær og omsorg, de har så meget brug for, og dermed de bedste stimulerende miljøer, siger hun.
Og i den sammenhæng batter det med en ekstra pædagog.
- Det kan gøre en stor forskel for institutionerne i forhold til at skabe de udviklingsmiljøer, som er bedst for børnene, siger Elisa Bergmann, der dog gerne så endnu flere penge til de sociale normeringer.
- Det ville være en god samfundsinvestering. Vi ved fra forskning, at jo bedre børn trives og er en del af stærke børnefællesskaber, jo bedre går det dem senere i livet. Høj kvalitet betyder børn, der klarer sig bedre i skolen og også senere får et bedre liv - og dermed også på sigt bliver gode skatteborgere. Det er altså intelligente investeringer, når man investerer i et godt børneliv, siger hun.
Venstre: Et skridt i den rigtige retning
Der er et bredt politisk flertal bag aftalen, der sikrer de 83 millioner til de sociale normeringer. Ud over regeringspartierne er også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre med i aftalen.
Og hos Venstre er man glad for, at 100 institutioner nu kan se frem til ekstra pædagoger.
- Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Jeg kunne godt have drømt om, at vi bare havde et pengetræ, hvor vi kunne dele ud til alle, men jeg synes, at den her måde at gøre det på, der ved vi, at vi giver en håndsrækning til de institutioner, som har det største behov, siger børneordfører Anni Matthiesen.
Hos BUPL mener man dog, at de politiske prioriteringer kunne have været bedre.
- Det er et virkelig godt første skridt, og det kan klart mærkes i de 100 institutioner, som Socialstyrelsen har udpeget. Jeg tænker bare, at når vi ser det i forhold til for eksempel, hvor mange skattelettelser der er givet i regeringsperioden på 23 milliarder, så er 83 millioner en lille dråbe i havet. Og når vi ved, hvor stor forskel det kan gøre for børns liv, så tænker jeg, at så er det her et lille skridt, men man burde jo gøre langt mere. Ikke mindst i lyset af at børnetallet stiger markant de kommende år, siger Elisa Bergmann.
Men den sammenligning giver Anni Matthiesen ikke meget for.
- Der skal man huske på, at de her skattelettelser også kommer de her familier til gavn. Jeg synes ikke, at man kan blande de her ting sammen. Det er to vidt forskellige ting, sådan kan man ikke gøre tingene op, siger Anni Matthiesen til Avisen.dk.