Det står sort på hvidt i Erstatningsnævnets årsberetning fra 2011.
Hvis en ansat fra plejesektoren eller en pædagog forsøger at få erstatning for vold via nævnet, skal der tages hensyn til, at jobbet "involverer mere fysisk kontakt med personer".
Erstatningsnævnets formand og to medlemmer skal med andre ord særbehandle denne type sager, hvilket nævnet selv uddyber sådan her:
"Nævnet anser derfor ikke almindelig modstand i forbindelse med håndtering, fastholdelse eller lignende for at være retsstridig."
Der skal med andre ord mere til end modstand, hvis disse faggrupper skal have en chance for at få erstatning.
Fagbosser og advokater kritiserer Erstatningsnævnet for at behandle offentligt ansatte ringere end andre voldsofre.
De mener, at en sosu-assistent, der bliver udsat for vold i arbejdstiden, har sværere ved at få erstatning.
Avisen.dk har kontaktet landsdommer Michael Lerche, der er formand for Erstatningsnævnet, for at konfrontere ham med kritikken.
Hvad er din reaktion på fagforeningernes kritik?
"Nu ville det jo være mærkeligt, hvis de offentligt ansattes fagforeninger (...) sagde, at vi var alt for lempelige og alt for flinke til at give erstatning."
"Problemet i mange af de her sager er, at der ikke sker en politianmeldelse. Man har altså en situation, hvor man længe efter ofte år efter kommer og siger, at der var den episode, hvor der skete dit og dat. Nu har jeg det skidt, og jeg er blevet syg og dårlig. Skaden er blevet anmeldt som arbejdsskade, og nu vil jeg altså have ekstra erstatning ud over den, som jeg har fået for min arbejdsskade."
"Der er typisk heller ingen vidner, så det er altså en svær situation."
"For at få en erstatning i henhold til offererstatningsloven skal sagen være en overtrædelse af straffeloven. Det er ikke nok, at den, der kræver erstatning er offer for et eller andet ubehageligt. Skadevolderen skal have gjort det ved at overtræde straffeloven."
"Så er der de sager, hvor der er tæt kontakt mellem plejeren, læreren eller pædagogen og skadevolderen. Mennesker, der ikke selv kan klare hygiejnen og skal have skiftet ble, er måske ikke begejstrede for, at der står en hjælper og hiver bukserne ned. Og er den modstand vold eller bare en naturlig modstand? Og det er de situationer, der gør den her type sager til tunge sager."
"Vi gør os meget umage for at få belyst den enkelte sag så godt som muligt. Men i en hel del tilfælde må vi konstatere, at det ikke er godtgjort, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven. Og så er offeret ikke omfattet af offererstatningsloven."
I nævnets årsberetning fra 2011 står der, at folk i plejesektoren skal særbehandles. For dem er modstand ikke det samme som vold. Hvorfor skal man behandles anerledes, bare fordi man arbejder med mennesker?
"Sagen er jo den, at det ikke er den samme situation. Det er klart, at hvis der gik en hen til fru Hansen på gaden og holdt hende fast og tvang en bluse af eller på hende, så ville det meget hurtigt være et voldeligt overgreb.
"Hvis fru Hansen derimod er en stakkels patient, der skal have hjælp til at få tøj af og på, og som stritter imod, er så enhver modstand en overtrædelse af straffeloven eller er det ikke? Det må vi vurdere konkret fra gang til gang."
Hvis jeg går på gaden eller hænger i en bar, og nogen nikker mig en skalle, hvad bliver det så betragtet som?
"Det vil i mange tilfælde være en straffelovsovertrædelse. Det har du fuldstændig ret i."
Hvordan kan det så være, at det ikke er en straffelovsovertrædelse, hvis en dement nikker en sosu-assistent en skalle i arbejdstiden?
"En skalle kan være en strafbar handling, men det behøver den ikke være. Hvis vi har en person, der sidder og rokker med hovedet, og en plejer går hen til vedkommende for at hjælpe med noget mad og rammer det rokkende hoved, så vil det ikke nødvendigvis være en straffelovsovertrædelse."
"Omvendt kunne man godt tænke sig, at det er en ondsindet skadevoldende handling, der er begået for at smadre fjæset på den, der får skallen. Så vil det typisk være en lovovertrædelse, men man kan ikke sige det så firkantet."
Men uanset om skallen bliver nikket i arbejdstiden eller i fritiden, gør den vel lige ondt på sosu-assistenten?
"Situationen er ikke den samme. Her er der tale om en plejer, der skal hjælpe en handicappet. Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag."
Hvad ligger til grund for den praksis, der siger, at modstand ikke er det samme som vold?
"Har du ikke selv været skolebarn? Har du eller en af dine skolekammerater ikke være så hysteriske, at en skolelærer holdt fast i vedkommende?"
Måske, men hvorfor skal skolelæreren leve med det?
"Fordi der mange gange er en helt legal fysisk kontakt mellem parterne. Der er forskel på at blive antastet på gaden af en voldelig person, der slår, og situationen med læreren. Der er en væsentlig forskel."
Så konklusionen er, at offentligt ansatte, der arbejder med mennesker, bare må bide det i sig, hvis de bliver udsat for vold?
"Nej, det er noget forbandet vrøvl at sige. Det har jeg ikke sagt."
Erstatningsnævnets formand, landsdommer Michael Lerche, har siden uddybet sine svar i en mail til Avisen.dk.
Læs mailen her
I 2011 traf Erstatningsnævnet 5.086 afgørelser.
I cirka 28% af afgørelserne fik offeret afslag.
I cirka 19% af afslagene fik offeret ingen erstatning, fordi volden ifølge nævnet ikke var en decideret straffelovsovertrædelse.
Der findes ikke statistik over, hvor mange sager indenfor pleje- og undervisningssektoren, der giver tilkendelse eller afslag på erstatning.
Tallene fra 2012 er endnu ikke tilgængelige.
Kilde: Erstatningsnævnet