Overdrivelse fremmer forståelsen, men hvor står du som boligkøber efter handlen er gået igennem og du opdager ting ved dit nye hjem, som du ikke kan leve med.
Hvem har ansvaret: Er det mægler, sælger eller burde du selv have vidst bedre?
Det kan være svært at give et definitivt svar, men det er en god idé at gøre sit forarbejde, inden du skriver under på skødet. Det siger boligadvokat Peter Celander Lindgren fra Frederiksberg Boligadvokater til Boliga.dk.
- Det er generelt bedst at få undersøgt så meget som muligt og få aftalt på forhånd, da det ofte kan være bøvlet at udrede trådene og kræve erstatning af sælger, når man er flyttet ind og købesummen er frigivet. Derfor er det en god idé at have sin advokat med på råd undervejs i handlen, da mægler hundrede procent er sælgers mand, siger han.
Men hvad nu hvis pengene allerede er overført og fortrydelsesfristen for længst er overskredet? Her er nogle gode råd fra boligadvokaten til, hvad man kan gøre, når boligkøbet er gået galt.
Fem scenarier: Hvem har ansvaret?
1. Naboerne til din nye lejlighed ryger på bagtrappen og hører højt musik døgnet rundt - det blev ikke nævnt undervejs i handlen.
- Helt generelt har sælger oplysningspligt overfor køber og skal fortælle om de forhold ved boligen, som kan have betydning for handlen. Det kan naturligvis være svært at omfatte alt, hvad specifik køber måtte lægge vægt på, siger Peter Celander Lindgren til Boliga.dk.
- Høj musik hos andre beboere har ikke noget at gøre med den konkrete bolig som sælges, derfor har du formentlig ikke har noget krav overfor sælger. Det eneste, du kan gøre, er at bede naboen om at overholde ejerforeningens husorden. Ved gentagne overtrædelser, kan foreningen sende en advarsel til naboen. I helt grelle tilfælde, kan foreningen ekskludere en ejer.
2. Under istandsættelsen af dit nye hus finder du gamle elinstallationer, der potentielt er farlige. De blev ikke nævnt nogle steder under salget og er tydeligvis ikke lavet af professionelle.
- Når du køber hus, vil køber i langt de fleste tilfælde have tegnet en ejerskifteforsikring – her er man ansvarsfri ifølge loven om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Det betyder, at sælger ikke hæfter for fejl og mangler ved bygningen. Ulovlige elinstallationer skal derfor anmeldes til dit ejerskifteforsikringsselskab. Hvis du som køber ikke har valgt at tegne ejerskifteforsikring, hæfter du selv for alle eventuelle skjulte fejl og mangler ved bygningen, siger Peter Celander Lindgren.
3. Det viser sig, at der skal bygges en omfartsvej lige ved dit nyindkøbte hus. Hvem har ansvaret for at underrette dig inden handlen gik igennem?
- Lokalplaner og tilgængelige beslutninger om fremtidige omfartsveje vil være noget af det en boligadvokat kan orientere køber om, men ejendomsmægleren er samtidigt selvstændigt forpligtet til at fremlægge alle relevante oplysninger, som er almindeligt tilgængelige for området. Så hvis du på købstidspunktet ikke er blevet gjort opmærksom om en aktuel omfartsvej, vil der formentlig være et rådgiver- eller mægleransvar, siger Peter Celander Lindgren.
4. Huset du købte i efteråret, viser sig at have et utæt tag, da der om vinteren lægger sig sne. Taget skal derfor skiftes hurtigere end ventet og det blev ikke nævnt under handlen.
- I de fleste hushandler vil køber have fået en tilstandsrapport på boligen. Her er der et fast punkt, som specifikt omhandler tagets restlevetid, som den bygningssagkyndige udfylder. Hvis der er risiko for utætheder, vil det som regel være nævnt og fået karakteren K3 i rapporten, siger Peter Celander Lindgren.
- Hvis der ikke er beskrevet noget om skader på taget og restlevetiden er skudt helt ved siden af, kan du formentlig kræve erstatning af den bygningssagkyndige, hvis det var noget, han burde have opdaget. Desuden ville du kunne melde utætheden til dit forsikringsselskab, hvis du har tegnet en ejerskifteforsikring.
5. Din nye bolig viser sig ikke at være lige så stor, som der stod i salgsopstillingen og som mægleren oplyste inden handlen gik igennem.
- I nogle tilfælde vil du have ret til erstatning fra sælger, hvis boligen viser sig at være mindre end anført i købsaftalen eller salgsopstillingen. Det er afgørende er, om du kan dokumentere et tab. Som udgangspunkt skal der være tale om en væsentlig arealafvigelse og et væsentligt økonomisk tab, hvis det skal give anledning til en erstatning, siger Peter Celander Lindgren til Boliga.dk.
- Det meget vigtigt at holde for øje, at mæglere tit får arealet af en bolig fra tingbogen eller BBR, som ofte er meget højere end det faktiske indvendige boligareal. Denne fravigelse kan man som køber ikke brokke sig over, hvis BBR-arealet i øvrigt er beregnet korrekt. Det er dog til enhver tid ejers forpligtelse af sikre, at BBR-registeret afspejler de faktiske forhold, hvis man opdager man fejl i arealet.
Det her skal du huske at spørge om, inden du køber